Narcissist. Bemærk det først led: Nar. I sit nye show ’I luv Jan’ gør Gintberg nar ad den moderne nar. iPhone, iPad og faceebookbrugeren. Jeg, mig, mig, mig. Indimellem mig selv.
Som altid med Gintberg føles det, som befinder man sig i en overloaded komik-tørretumbler på speed. En oral malstrøm af kontante oneliners, perfide personangreb, betændte tidsbilleder, akavede betragtninger og politisk plat. Stor set det hele en sky af pik og patter.
Det er brølende sjovt.
Det går især hårdt ud over de mest oplagte ofre, Villy Søvndal og Thor Møger, ’der ikke engang havde haft sin første udløsning, før jeg fik min iPad2.’
Gintberg vender tiden og sig selv på vrangen. Han er hård ved sig selv og sine nærmeste.
Er det ikke som om, Gintberg er blevet en smule mere brutal? Lidt mere under bæltestedet, lidt mere hardcore, lidt mere personfikseret? Det går ud over kendte såvel som ukendte.
Man kan diskutere, hvad der adskiller Facebook fra tidligere tiders poesibøger og timelange samtaler på fastnettelefonen. Måske at alle piller i navlen i dag. Mænd, kvinder, alle aldersgrupper.
- Ta’ bare vores største mandeideal, BS Christiansen. Hans stemme lyder som en fimset version af Ole Henriksen. Hvis han var en rigtig mand, skød han Bubber, som Gintberg siger.
- Den trak et af de største grin i Sønderborg Teater.
Før ’I luv Jan’ har Gintberg kraftigt overvejet, om og hvordan han skulle bruge sin nye stjernestatus efter DR-succesen ’Gintberg på kanten’.
Resultatet er tre skarpt adskilte afdelinger. Første halvdel – Ginberg classic. Tredje fjerdel handler alene om det lokale område, torsdag aften Sønderborg. Ligesom i tv-programmet. I den sidste fjerdel er faderens død omdrejningspunkt.
Stor respekt for, at komikeren gør sig umage. Det er et kæmpe arbejde at samle nyt materiale til hvert eneste show. Rart at se den klassiske stand-up disciplin, inddragelse af publikum, genopfrisket. De stolte sønderjyder finder sig flot i at blive svinet til. Folk der kan finde på udtrykket ’Fissemænd’, er nu også selv ude om det.
Desværre går den en skarpe opdeling ud over flowet. Evnen til koge alle komiske elementer ned i en stærk chili con Jan har ellers altid været et af Gintbergs varemærker.
Stærkest virker ’I Iuv Jan’ i den sidste del, hvor Gintberg jammer over sin fars nylig død. Opdragelse, anerkendelse, ældreforsorg – og klassiske sursøde Gintberg-billeder af en svunden tid, hvor man drak sig fuld i Martini. Det er virkelig, virkelig morsomt, kærligt, rørende.
Jan Gintbergs enorme talent og karisma er indiskutabelt. Jeg fornemmer, at han har viljen til at lade den melankolske, episke side blomstre, gerne på bekostning af de konstante stand up-oneliners. Der er gode ansatser i ’I luv Jan’.
På den anden side har den 48-årige komiker tid nok. Som han siger:
Hvis man er over 84 og ikke ser Hammerslag, ved man, at man er død.
Og så lykkedes det at skrive anmeldelsen næsten uden brug af ordet ’jeg’. OMG, det var hårdt.
Jan Gintberg, ’I Luv Jan’, Sønderborg Teater, torsdag aften. Turnéen fortsætter til maj.
