Om 43 år vil en femtedel af den danske befolkning være indvandrer eller efterkommer. »Voldsomme tal«, siger Socialdemokratiet. En stor ressource, mener de Radikale, mens Dansk Folkeparti kalder det skrækkeligt.
Tænk 43 år frem i tiden.
Hvordan ser dine naboer ud? Hvem går dine børn eller børnebørn i skole med? Hvad er de største udfordringer for samfundet?
Svarene på de spørgsmål afhænger i høj grad af, hvordan vi håndterer integration og indvandring i dag, siger eksperter og politikere.
For i 2060 vil hver femte dansker – godt 20 procent af befolkningen – være indvandrer eller efterkommer. I dag gælder det for 13 procent af den danske befolkning.
Heraf vil næsten hver ottende borger være fra ikke-vestlige lande, hvilket i dag gælder for godt otte procent af befolkningen.
Sådan lyder en befolkningsfremskrivning i et svar til Folketinget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet baseret på tal fra Danmarks Statistik (DST), som Berlingske har bedt ministeriet uddybe.
Ifølge DST kan forudsætninger som dødstal og fødselstal ændre sig, hvilket kan ændre resultatet.
Prognosen vækker stærke følelser hos flere på Christiansborg.
»Det er rystende. Det er ikke overraskende, men det er rystende, at det går så stærkt med befolkningsudviklingen i Danmark,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der kræver politisk handling.
Udlændingeordfører for Socialdemokratiet Dan Jørgensen siger, at udviklingen er afgørende for, hvilket land Danmark er i fremtiden.
»Det er ret voldsomme tal, som, jeg synes, bør være en øjenåbner for alle. Hvis vi ikke bringer antallet ned, er det et helt andet Danmark, vi står med om meget kort tid,« siger han.
Kæmpe integrationsopgave
Udviklingen med en stigende andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har vist sig at have både økonomiske og kulturelle konsekvenser, siger professor emeritus i demografi fra Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen. De udfordringer kan blive større i fremtiden, når andelen af ikke-vestlige indvandrere vokser. For tal fra DST viser ikke en fremgang i beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere, mens det har været fremme, at indvandrere fra netop den gruppe falder ud af arbejdsmarkedet efter ti år, siger han:
»Det kan give spændinger i samfundet.«
Skattebetalende borgere kan i stigende grad blive utilfredse over, at en bestemt gruppe i samfundet modtager sociale ydelser, mens kulturelle udfordringer med f.eks. kønsopdelt svømning vil vokse, siger Poul Christian Matthiessen.
Også Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwoolfonden, siger, at indvandring kan være en udfordring for samfundsøkonomien.
Vestlig indvandring giver nemlig økonomisk overskud, mens ikke-vestlig indvandring samlet set giver økonomisk underskud. Undersøgelser peger dog på, at efterkommere kan blive en god historie, fordi de i højere grad uddannes i samme grad som etnisk danske børn.
Resultatet i 2060 vil således afhænge af, hvor gode vi er til at få integreret indvandrere og efterkommere i dag, siger han.
I en anden opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fremgår antallet af indvandrere og efterkommere i januar 2012 sammenlignet med januar 2017.
Opgørelsen viser, at der er 161.111 flere indvandrere og efterkommere end for fem år siden. Af dem er 93.737 personer fra ikke-vestlige lande.
»Opgørelserne vidner om, at der ligger en kæmpe integrationsopgave foran os, hvis ikke vi vil have et samfund med højere ulighed og mere segregering,« siger Jan Rose Skaksen.
Fra erhvervslivet repræsenteret ved Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri lyder det, at indvandring er fuldstændig nødvendigt for danske virksomheders vækst.
»Når jeg kigger frem i tiden, vil vi i stigende grad få brug for udenlandske medarbejdere. For det tyder ikke på, at den danske arbejdskraft vil stige,« siger underdirektør Steen Nielsen.
Det argument finder dog ingen opbakning hos DFs Martin Henriksen.
»At der skal indvandring til for at opretholde velfærden og den danske økonomi, holder ikke. Indvandring koster penge,« siger han med henvisning til de seneste beregninger fra Finansministeriet, der viste, at ikke-vestlig indvandring koster den danske statskasse 33 milliarder kroner årligt, mens vestlig indvandring giver økonomisk overskud.
Det skyldes blandt andet, at mange ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, ligesom de har mange børn, der går i daginstitution og skole, og som af den grund ikke bidrager positivt til statskassen.
Martin Henriksens hovedfokus er derfor at begrænse den ikke-vestlige indvandring.
»Men jeg synes, det er et problem, uanset om det er vestlige eller ikke-vestlige indvandrere. Vi skal gøre os nogle seriøse overvejelser om, hvilket land det er, vi giver videre til vores efterkommere.«
I modsætning til DF mener Dan Jørgensen (S) ikke, at vestlig indvandring skal begrænses. Netop fordi der er sektorer i Danmark, der efterspørger arbejdskraft.
Derimod er han enig i, at indvandringen fra ikke-vestlige lande skal begrænses, og partiet har derfor også været med til at indføre en række stramninger på udlændingeområdet, siger Dan Jørgensen: »Mange af de her mennesker har svært ved at blive integrerede på arbejdsmarkedet og lever i parallelsamfund.«
Mere optimistisk ser udlændingeordfører for de Radikale Sofie Carsten Nielsen på prognosen om indvandring.
»Hvis danskerne ikke begynder at få flere børn, må de komme et andet sted fra. Nu er der et potentiale i form af de mange indvandrerbørn og efterkommere, som i 2060 vil være et stort arbejdspotentiale. Det skal forløses i form af uddannelse, så det kommer til at være en gevinst,« siger hun.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ser gerne, at der kommer udlændinge til Danmark, som vil bidrage på arbejdsmarkedet. Det gør den vestlige indvandring, siger hun. Ikke-vestlige indvandrere koster derimod samfundet penge.
Derfor har regeringen indført en række stramninger, der skal begrænse indvandringen, mens ydelserne til indvandrere blevet skåret, så det i højere grad kan betale sig at arbejde. Ligesom der er indgået aftaler med arbejdsmarkedets parter om blandt andet sprogpraktik, siger hun.
»Netop for at sikre, at vi stiller håndfaste krav og samtidig giver dem trædesten ind på arbejdsmarkedet,« siger Inger Støjberg og tilføjer:
»Noget af det, der ligger i fremskrivningen, er svært at ændre på. Fordi det er fortidens synder, hvor der er blevet ført en alt for lempelig udlændingepolitik. Derfor er det godt, at vi har fået strammet op.«
