En heltemodig indsats og en kold dukkert reddede søndag morgen livet på en 25-årig mand, der af mærkværdige årsager var endt i Københavns Havn under Knippelsbro.
To politifolk var hurtigt på stedet og uden at tøve hoppede de i for at redde den berusede og forfrosne mands liv.
- Min makker var lynhurtig til at fjerne sit bælte med pistolen og sin jakke, og så var han i vandet. Jeg skyndte mig at kontakte alarmcentralen, før jeg selv hoppede i. Havde det ikke været for min makkers hurtige indsats, var han druknet, fortæller den 28-årige politiassistent Thomas Michelsen.
Makkerparet havde kørt patrulje nær Christiansborg, da et par vagtmænd råbte efter hjælp, da de så den unge mand i vandet. Selv husker han ikke, hvordan han er endt i vandet. Havde det ikke været for de to politimænds indsats, var han dog højst sandsynligt druknet.
- Han var meget beruset, da vi kom ned i vandet til ham, og fordi han var så nedkølet kæmpede han meget imod os. Det er en naturlig reaktion for folk, der er så nedkølede. Vi måtte derfor slås meget med ham for at holde ham fast, siger Thomas Michelsen.
De to politimænds heltemodige indsats er normalt ikke noget, man bifalder. Det kan nemlig være livsfarligt, hvis begge mand hopper i havnen, og der ikke er nogen, der bliver tilbage på land. Det ville dog ikke stoppe de to mænd fra at gøre det igen.
- Man tænker ikke på den måde, når man står i situationen. Vi synes ikke, vi havde noget valg. Vi kunne jo ikke bare stå og se på, mens han druknede, siger Thomas Michelsen.
Sammen med makkeren, den 30-årige politielev Carl Bjarke Petersen, er de nu blevet indstillet af vagtlederen hos Københavns Politi til en dusørpris for deres heltemodige indsats.
Hoppede i havnen for at redde 25-årig

kilkaya stream group placeholder
LIVE: Amerikansk medie
Vildt skænderi:
'Snart
fortid'
Vildt skænderi:
'Snart
fortid'
Vildt skænderi:
'Snart
fortid'

Opbrud i verden
Storalarm
lige nu
Storalarm
lige nu
Storalarm
lige nu