1.000 års-hændelse: Derfor endte Bodil historisk katastrofalt

Vort lands sårbarhed over for truslen fra havet blev i torsdag og fredag understreget af en historisk høj stormflod, der skabte katastrofer på stribe, ikke mindst i Roskilde Fjord. Kystdirektoratet efterlyser fremsynede politikere.

Det begyndte ude i Nordsøen torsdag ved middagstid. Den orkanagtige storm, som DMI havde døbt Bodil, kom først fra vest, dernæst fra nordvest. Perfekte betingelser for at pumpe enorme vandmængder ind gennem Skagerrak til Kattegat, skriver Berlingske.

Selv om vinden aftog en smule til stormende kuling i løbet af natten til fredag, var der stadig enorme kræfter i den. Den voldsomme og isnende blæst blev bare ved og ved, og den skiftede stort set ikke retning. Med det resultat, at vinden pressede enorme vandmængder sammen i bunden af Kattegat, hvor vandmasserne mødte en regulær prop i form af Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Milliarder af kubikmeter vand havde derfor ikke nogen anden mulighed end at søge ind mod kysterne af blandt andet Nordfyn, Nordsjælland og ind i blandet andet Odense Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord. Resultatet blev historisk. Og på mange måder historisk katastrofalt. Talrige steder væltede vandet meterhøjt ind over veje, havne, strande, marker og ind i boliger. Hvorved danskerne blev mindet om, at havet er vores største trussel.

På adskillige sjællandske kyststationer – herunder Holbæk, Roskilde, Hornbæk og København – målte man i løbet af fredagen den højeste vandstand, der er registreret i moderne tid: Op mod to meter over daglig vande.

Meteorologen, der havde stormflodsvagten på DMI, Frank Nielsen, sagde fra morgenstunden, at »vi har aldrig set noget lignende før i vores modeller«.

Hvorefter han tilføjede, at der ikke bare var en såkaldt 100 års-hændelse under opsejling, men noget der næsten kunne ligne en 1.000 års-hændelse, altså en meteorologisk begivenhed af en sådan sjældenhed, at den statistisk set kun bør indtræffe én gang for hver gang, der går 1.000 år.

I Hornbæk på Nordsjællands kyst soppede havnefogeden Allan Vodder midt på dagen rundt i havvand i sit kontor med udsigt til en katastrofe. Halvdelen af den beskyttende ydermole lå i ruiner, splintret af presset fra op til fem meter høje bølger. Og i selve havnen var adskillige både sunket, herunder en luksusyacht, ligesom store dele af havnearealet var oversvømmet.

Da vandet stod højest, var det 1,96 meter over daglig vande – langt over grænsen for en 100 års-hændelse.

»Jeg har aldrig set noget lignende. Det er meget voldsomt,« sagde han.

Men langt, langt værre gik det nede i Isefjorden og Roskilde Fjord.

I blandt andet Frederiksværk, Jægerspris og Frederikssund måtte hundredvis af beboere evakueres, da vandet brød gennem diger og kystsikringer og ind i store boligkvarterer.

Mens gader og haver blev oversvømmet op til 300 meter fra kysten, gik strømmen, og beboerne måtte forlade deres vandskadede boliger, ramt af en katastrofe og en tragedie, som de fleste aldrig havde forestillet sig. Og så tilmed på en stor julefrokostdag op mod jul, præcis som under »Århundredets storm« fredag den 3. december 1999.

Lignende scener udspandt sig i blandt andet Holbæk og Jyllinge, hvor vandet først på aftenen trodsede modelforudsigelserne og blev ved med at stige. I Roskilde kæmpede man i det oversvømmede havneområde delvist forgæves mod at holde havvandet ude af Vikingeskibsmuseet.

Også i hovedstaden måtte mange tage gummistøvlerne på. Her nåede vandstanden i Nordhavn først på aftenen op på 1,65 meter over det normale. Dermed blev Københavns gamle vandrekord fra 1921 på 1,52 meter slået med en god fingerlængde. De officielle målinger strækker sig tilbage til 1888.

Vandet skyllede blandt andet langt ind over Amager Strandpark og ind over en byggeplads på Krøyers Plads på Christianshavn. I Sluseholmen var vandet på nippet til at vælte ind i stuelejligheder, beboere blev bedt om at køre deres biler ud af parkeringskældre, og adskillige kældre i havneområdet blev oversvømmet.

Først ved 19-tiden fredag aften toppede vandstanden i Roskilde Fjord, men først lørdag formiddag ventes den stride blæst aftaget så meget, at vandstanden vil blive bare nogenlunde normal.

Kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, kalder da også fredagens stormflod for »meget, meget usædvanlig« og »en helt speciel situation«.

»Det illustrerer, at vi måske burde lade være med at ophobe alt for store værdier i form af blandt andet dyre huse og infrastruktur langs vores kyster. Udviklingen er imidlertid gået i den modsatte retning, hvilket stiller os over for stigende udfordringer, når de store stormfloder rammer os. Vi må jo i den grad forvente, at stormfloderne bliver højere i fremtiden i kraft af det globalt stigende havniveau. Det, der i dag er en 100 års-hændelse, kan om 50 eller 100 år være en tiårs-hændelse,« siger han.

Per Sørensen efterlyser derfor politikere, som tænker i den lange tidshorisont og tager bestik af den stigende trussel mod Danmarks mere end 7.000 km lange kystlinje. Nogle steder må der bygges højere diger. Andre og mere øde kystområder må overlades til havets luner.

»Den ansvarlighed må vi italesætte hos vores politikere, for uden store beslutninger om vores kyster kan mange byer og sommerhusområder være ekstra udsatte om få årtier.«

Professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi under DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, understreger i den forbindelse, at danskernes fokus på naturkatastrofer i løbet af få generationer vil flytte fra ekstremregnen og over til stormfloderne.

»På den længere bane er det ikke de kraftige skybrud, men stormfloderne, der bliver den største udfordring for det danske samfund. Og det vil formentlig udelukkende skyldes det stigende havniveau lokalt og globalt og altså næppe nogen ændring i stormenes antal og intensitet,« siger han.

Det er endnu alt for tidligt at sige, hvor store skaderne blev efter rekordstormfloden. Det statslige Stormrådet, der yder erstatning til boligejere og erhvervsdrivende efter officielt erklærede stormfloder, vil på et møde på tirsdag tage stilling til, om der var tale om en ægte stormflod.

Rådets formand, Karen Kirstine Westerbye-Juhl, antyder imidlertid over for Berlingske, at der nok bliver tale om et ja til spørgsmålet, ligesom hun fastslår, at der er »rigelige midler« i Stormrådets kasse.

Da der forrige gang var omfattende stormflod i Danmark, i november 2006, måtte Stormrådet imidlertid fuldstændig tømme sin kasse på dengang cirka 400 millioner kroner til de skadesramte.

Læs også: