RASMUS NØHR, rip@bt.dk
Kim Larsen har ringet til mig... åhr hvad! Det er mindre end en uge siden, at jeg sendte mails til mit pladeselskab, mit bookingbureau og mine gamle musikervenner, om at Cirkusbygningen har åbnet manegen, og at jeg skal bruge al den hjælp, der findes i dansk showbizz, så vi kan få et ordentligt støttebrag fyret af. Da jeg var teenager og stadig boede hos min mor, brugte jeg det meste af min tid på at spille guitar med et jugoslavisk nationalistheavytruck coverband og på at være forelsket i Rikke Jensen, som til gengæld kunne synge News og var vildt forelsket i en eller anden idiot, som kunne knallert og var meget tæt på at have kørekort.

Mit eget kørekort lå meget langt ude i fremtiden, så for at kompensere begyndte jeg at sende Rikke hemmelige digte om blomster og fordelen ved pedalkraft, og for ligesom at gøre min poesi mystisk og dyb underskrev jeg altid mine cykelfloradigte med 'Selveste-Sumsar' og følte mig meget snedig.

Måske var det fordi, at paringen mellem cykler og blomster ikke er frugtbar; måske synes syngepiger fra Vesterbro, at digte generelt er lamme, eller måske var 'Selveste-Sumsar' bare en for hård nød at knække for søde Rikke - i hvert fald nåede knallert-idioten at få sit kørekort, uden at jeg kom så meget som i biffen med min første kærlighed.

Omkring her vil en del læsere sikkert begynde at tænke, hvad kim Larsen, Cirkusbygningen og de danske slaver mon har gjort, siden de skal slæbes ind i en historie om mit gamle blødende hjerte. Tingen er den, at jeg ikke gav op. Jeg satte mig for at lave musik til mine digte, eller det vil sige, jeg stjal mit gymnasium- bands jugoslaviske motorcykelhymner. Sange om følsomme balkantruckere der har sat ild til deres sidste firehjulstrækker, sange om hunde mistet på ensomme rastepladser mellem serbiske bjerge, sange som har medrevet tusinder af store mænd med skovsnegl og cowboy-veste ganske få år ,før de drog ud i europas blodigste borgerkrig - dem oversatte jeg til cykelhyldest -oder og blomstrende teenage-serenader.

Og så blev jeg koncertarrangør. Sammen med mit band lejede vi loftet på min mors skole, lavede vores bandnavn om til 'Gratis Tequila' og hængte plakater op over hele Nørrebro. Så tømte vi København mellem Skt Hans Torv og Vibenhus Runddel for vejarbejds-lygter og endte med den fineste oplyste scene til den mest illegale fest, som Nørrebros unge havde holdt, siden Warriors tævede Grønjakkerne på Balders plads .

Rikke Jensen kom også, og hun kunne godt lide sangene og syntes, at det var vildt, det var mig, der var 'Selveste-Sumsar'. Hun havde ellers lidt troet, at det var hendes sanglærer, som vist var bøsse, men nu havde hun altså fundet en rigtig kæreste, som var pilot, og det var det. Men sådan blev jeg altså koncertarrangør, og havde det ikke været for Rikke Jensen og 1000 mænd med skovsnegl, havde Danmark ikke oplevet fantastiske DM I ROCK, som vores illegale skolefester udviklede sig til, efterhånden som Københavns vejarbejdere begyndte at låse deres advarselslygter fast.

Og gennem DM I ROCK mødte jeg en god håndfuld af de musikere, som jeg nu 15 år senere har sendt mails ud til og venter på svar fra. Nu sidder jeg så og læser mails fra musikere, jeg enten kender lidt, meget eller slet ikke, som alle sammen gerne vil hjælpe med at lave en god aften i Cirkusbygningen. Og det er rørende og svært ikke at være glad.

Tak for hjælpen Nik og hils Jay og Nexusdrengene og sig, at jeg vil opfinde et helt nyt håndtegn til dem, som betyder, at I er de fedeste popstjerner i verden, tak Big Fat Snake og Szhirley, fordi I endnu engang vil sprede glæde - og Clemens og TV2 og Louise Hart og One Two og Tim Christensen; jeg er ked af, at datoen ikke står til at rykke, men tak for støtten. I dette øjeblik får jeg stadig mails fra mine vidunderlige kolleger, men nu må jeg altså vende tilbage til begyndelsen.

For Kim Larsen har lige ringet, og han vil sgu gerne hjælpe med koncerten og kommer gerne forbi og giver et par sange, helst hvis han kan starte, så han kan få sig en fyraftensøl, inden det bliver sent... Og så sidder jeg der med røret og har lige talt med mit største idol - manden som har skrevet 'Kvinde min', og så har jeg nok mit største øjeblik nogensinde, for så ringer jeg til min mor og fortæller hende, at Kim har sagt ja, og han har spurgt, om jeg vil synge en sang sammen med ham.

Åhr hvad! - ses vi i cirkusbygningen den 2. juni?

Fortsættes her på bt.dk...