Jesper Grønkjær kan sætte dansk rekord, når han sætter sin signatur under kontrakten med Chelsea. Beløbet kommer nemlig til at ligge et godt stykke over de 64 mio. kr. Milan betalte for Thomas Helveg i Udinese.
Forleden fortalte nyhedsbureauerne, at den danske fodboldspiller Jesper Grønkjær var på vej til at skifte tilværelsen i hollandske Ajax Amsterdam ud med et liv i sus og dus i den spanske storklub FC Barcelona. Nu viser det sig, at den historie ikke holder.
Sent i aftes ankom den 23-årige nordjyde til London, hvor han i formiddag skal til lægetjek inden kontrakten - til en anslået værdi af omkring 100 millioner kroner - med traditionsrige Chelsea kan underskrives allerede i eftermiddag.
"Det er korrekt, at Jesper i dag har chancen for at blive klubkammerat med blandt andet Jes Høgh," lød det fra landsholdsangriberens rådgiver, den italienske FIFA-agent Vincenzo Morabito, da B.T. i aftes traf ham på mobiltelefonen på vej fra lufthavnen i Heathrow til sit hotel.
Ifølge Jesper Grønkjærs far, Poul-Erik Grønkjær, har sønnen hele weekenden befundet sig i sin Aalborg-lejlighed. Men gået på klingen indrømmede han i aftes, at eks-AaBeren var draget af sted i fly mod den engelske hovedstad. Til det obligatoriske lægetjek der næppe kan vælte kontrakten, som gør Jesper Grønkjær til Danmarks dyreste fodboldspiller.
"Så vidt jeg er orienteret, er Chelsea kun interesseret i at købe Jesper, hvis lægerne konstaterer, at den hofteskade, han de seneste uger har været plaget af, ikke er værre, end at den kan kureres med lidt hvile," lød Poul-Erik Grønkjærs lille forbehold søndag aften, da B.T. konfronterede ham med klubskiftet.
Går handlen som ventet i orden, bliver Jesper Grønkjær den dyreste danske fodboldspiller nogensinde. Den nuværende rekord indehaves af Thomas Helveg, som kostede sin nuværende arbejdsgiver, AC Milan, 64 mio. kroner at hente i Udinese.
I direkte forlængelse af de seneste ugers uoverensstemmelser mellem Jesper Grønkjær og træner Co Adriaanse blev danskeren ifølge B.T.s oplysninger forleden præsenteret for følgende ultimatum:
"Enten skifter du til Chelsea nu, eller også får du fast plads på udskiftningsbænken indtil din kontrakt udløber i sommeren 2003".
Men den udlægning af det spegede hændelsesforløb ønskede Vincenzo Morabito i aftes ikke at bekræfte.
"Sådan hænger tingene ikke sammen. For Jesper vil et skifte fra Ajax til Chelsea være et helt klart kvantespring i karrieren. Og det véd han godt. Jeg bliver meget overrasket, hvis han siger nej til englændernes tilbud," sagde Morabito.
"Og nej, Chelsea er efter Brian Laudrups overraskende brud få måneder efter sin tiltrædelse ikke bange for at investere i danskere," sagde Morabito og tilføjede:
"Siden hen har Jes Høgh og Bjarne Goldbæk jo begået sig ganske fornuftigt i klubben, der på grund af sit store antal spillere har indført et rotationslignende system, så ikke en eneste spiller kan forvente at være med i startopstillingen hver gang."
Grønkjær bli'r Danmarks dyreste


shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
kilkaya stream group placeholder

Weekendavisen
Taler Trumps
sprog
Taler Trumps
sprog
Taler Trumps
sprog

Vilde billeder
Lukker alle
grænser
Lukker alle
grænser
Lukker alle
grænser