Sidste år mente Soulshock ikke, at Rudi og Jakob var gode nok til at gå videre til live shows'ne. Se video herunder.


Men i år er de tilbage for at overbevise de benhårde dommere om, at deres exit sidste år var en fejl.

- Vi elsker at synge, og vi tænkte, at vi lige så godt kunne prøve at se, hvad vi kunne få ud af det, siger Jakob Mihoubi.

'Boys to Men' er smidt væk, og nu synger de to bedste venner under navnet 'Rudi og Jakob', men det er ifølge drengene ikke den eneste forskel, der er sket.

- Vi er helt klart blevet mere modne, og så synes jeg også, at vi er blevet bedre, siger Rudi Daouk.

De håber også på at kunne vise dommere og publikum, at de har forandret sig siden sidst.

- Sidste år var der flere, der så os som arrogante, men vi var jo bare venner, der pludselig kom på tv for første gang, og så følte vi, at vi skulle gøre noget ekstraordinært, men vi er altså ikke arrogante, siger Rudi Daouk.

Om det lykkes Rudi og Jakob at synge sig tilbage i X Factor, det kan du se fredag aften.

Se videoen med Rudi og Jakob her