Tiden stod stille. Var det virkelig? Bed han? Igen? Luis Suarez blev tirsdag aften centrum for VMs vildeste historie og gav fodboldforbundet FIFA en mulighed for at sende definerende signaler til en hel generation af fodboldspillere.
Men tør FIFA gøre noget ved problemet Suarez?
Luis Suarez er en af verdens fem bedste angrebsspillere, også denne sommer transfermarkedets varmeste perle og angiveligt balancerende et sted i en megatransfer mellem Liverpool og FC Barcelona. Han scorede to gange, naturligvis, i sit VM-comeback i sidste uge, reddede Uruguay og kan næsten gå på vandet. Men alle, der følger med, ved, at Luis Suarez har bagage. Masser af bagage.
Han nikkede en dommer en skalle allerede som 15-årig. Hans fodboldkarriere er siden blevet pakket godt og grundigt med snyd, bedrag og dirty tricks, og der er lige så mange, der elsker ham, som der er mennesker, der bare væmmes.
To gange har han bidt en modstander. Først som Ajax-spiller. Det gik ud over PSV Eindhovens Otman Bakkal. Siden i Liverpool. Det gik ud over Chelseas Branislav Ivanovic. Og det er bare, hvad vi kender til. Og så altså et hattrick af bidemærker tirsdag aften i Uruguays 1-0-sejr over Italien. Luis Suarez bed italieneren Giorgio Chiellini i skulderen i en nærkamp i feltet.
Det var et Battiston-øjeblik. Her opkaldt efter den stakkels franskmand, som i 1982 blev halvvejs invalideret af den klammest tænkelige kropstackling af den tyske målmand Harald Schumacher. Luis Suarez skriver VM-historie med sit Battiston-øjeblik. For tiden stod stille, og man fattede ikke, hvad man så. Som man heller ikke fattede, hvad der foregik, da franskmanden Zinedine Zidane fik nok og nikkede Marco Materazzi en skalle i brystkassen i 2006.
Luis Suarez var sådan set allerede inden VM-slutrunden en skændsel, der bare ventede på at ske.
Men i Uruguay elsker de ham. For uruguayanerne er han et patriotisk geni, som voksede op under fattige forhold, og som altid ofrer alt for landsholdets fremdrift. Det er muligt, at han bliver betragtet med respekt i sit hjemland, og at vi er på samme breddegrader, når FIFA skal fælde dom. Men der kan da kun være én løsning: Luis Suarez er færdig ved VM.
FIFA er en mere syg organisation, end jeg regner med, hvis ikke FIFA får reageret på Suarez' opførsel. At bide Chiellini i skulderen er ikke et sekund et udtryk for et forsøg på at skabe en sportslig fordel, en ekstra centimeter i nærkampe, den lille marginal, der kan tippe kampen. Det havde intet med kampen at gøre.
Det er bare på alle fronter diskvalificerende opførsel fra en mand, som på en hårdere måde må lære, at spøgelserne i hans sind aldrig mere skal have lov at udfolde sig på bekostning af andre fodboldspillere.
Zinedine Zidane blev i 2006 idømt tre spilledages karantæne og en mindre bødestraf, så vi skal næppe forvente, at FIFA tør aggressivt til værks. Men Zidanes forhistorie var en anden.
Italieneren Chiellini forventede tirsdag aften ikke det store fra FIFA. Han antog, at Suarez vil slippe, fordi FIFA gerne vil have spillets største stjerner på banen, ikke i karantæne.
Men FIFA burde selvfølgelig smide Luis Suarez ud af VM. Og blive ved. De burde give ham 15 spilledages karantæne. Det er 50 procent mere end det, han fik i England, sidste gang han bed en modstander.
VMs største historie kom så cirka halvvejs. Forhåbentlig koster den VM et af sine største navne overhovedet. Og mere til.
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske
