Det vakte alligevel lidt røre i tv-andedammen, da TV 2 valgte at aflyse en potentiel anden sæson af den anmelderroste dramaserie Norskov. Ærgerligt lød reaktionen.
Og sådan har vi det også, for det var en virkelig god serie, der tog en hel masse chancer og lykkedes. Det burde man belønne med en sæson mere, men desværre var seertalene ikke helt høje nok til TV 2.
Men modsat Norskov, så bugner tv-historien med tv-serier, der omvendt fik alt for mange sæsoner. Vi har listet nogle få stykker vel vidende, at der naturligvis er mange, mange flere.
1. Beverly Hills
Beverly Hills ændrede verden. Og det er meget muligt, man har det sådan, fordi man var det helt rette sted i sit liv, da serien var på sit højeste – og derfor sad troligt klar ved tv’et, når de nye afsnit premierede torsdag aften. Stærkt efterfulgt af et lidt mere voksent drama, Melrose Place. Historien om en flok venner og deres daglige kampe for at holde sig på dydens smalle sti blev nemlig hurtigt fast inventar i alle unges hverdag i 90’erne. I begyndelsen var det problemer, vi rent faktisk kunne identificerer os med. Kærestesorg, bedrag, alkohol og mobning. Senere blev det lige voldsomt nok for den helt almindelige leverpostejsdansker. Kelly har gennem serien f.eks. både kæmpet med stoffer, anoreksi, ildebrand og svigt i form af en kokainafhængig mor. Vi er ikke sikre på, hvornår legen stadig var god – men 296 afsnit var måske lige i overkanten. Man skulle måske være stoppet, da flokken rent faktisk blev færdige på high school.
2. Grey’s Hvid Verden
Hospitalsserier er som regel altid et hit. Det er jo det geniale sted at skabe et drama, da alt konstant og hele tiden handler om liv og død – og indimellem sex. Sådan er det også med Grey’s Anatomy, eller Grey’s Hvide Verden, som den hedder på dansk, der finder sted på Seattle Grace Hospital. Vi møder den unge Meredith Grey, der skal i turnus som læge på hospitalet, og aftenen inden ‘kommer til’ at knalde med hospitalets tryllekunstner af en hjernekirurg. Han er også ret pæn. Grey har noget at leve op til, da hendes mor er en tidligere legende inden for lægefaget, og vi følger hendes rejse fra turnuslæge til overlæge over 12 sæsoner. Ja, du hørte rigtig. Serien kører nu på sin 12. sæson, og selvom en række af seriens allerbedste karakterer for længst er blevet udskrevet, om man så må sige, så fortsætter serien bare ufortrødent med et nyt hold unge læger. Og man stod faktisk allerede lidt af efter tredje eller fjerde sæson.
3. NCIS
Det begyndte som en spin-off-serie til JAG eller Interne Affære, som den hed på dansk. Men NCIS fik ret hurtigt en fanskare med den alvorlige, knaldhamrende dygtige, men alligevel trofaste Jethro Gibbs spillet af Mark Harmon og hans dygtige, men lidt halvfjollede team af efterforskere. Nu kører serien på 13. sæson og med to kvindelige hovedkarakterer ude af serien, så må den gerne snart stoppe. Tony DiNozzo og hans virkelig dårlige far-jokes er simpelthen ikke nok til at holde serien i live, selvom den kører efter den simple krimiopskrift, som også CSI, Bones og alle de andre krimiserier efterhånden følger. Lige med undtagelse af The Wire, Forbrydelsen og Norskov naturligvis.
4. Sex and the City
Serien var som sådan fin nok. Historien om fire veninder, der styrer sig gennem New York City's jungle med kyndig, kvindelig og karrierefremmende hånd, ramte lige plet blandt kvinder. Serien kørte over 6 sæsoner i alt, og eftersom Carrie skulle have Big til sidst, så var det faktisk også helt okay. Hele affæren med Frankrig og hendes russer Alexsandr Petrocsky ville vi heller ikke have været foruden. Men så kom der en film. Den var ikke god, men den var heller ikke dårlig. Og så kom der så en film mere. Den endte til gengæld på listen over årets værste film, hvorfor man kunne konkludere, at sexlegen måske skulle være stoppet lidt tidligere.
5. Twin Peaks
Twin Peaks skrev sig ret hurtigt ind i tv-historien med den sære blanding af kriminalserie og sæbeopera. Derfor krydser vi egentligt fingre for, at der faktisk kommer en sæson mere med mesterinstruktør David Lynch og producer Mark Frost bag roret, som alt lige nu tyder på. I den forstand hører denne serie slet ikke til på denne liste. Vi har dog alligevel inkluderet den, da den er et fremragende bud på, hvordan en serie kan kører helt af sporet. Sæson 1 var lidt af et mesterværk. Sæson 2 – ikke så meget. Særligt sidste halvdel af sæson to var vildt underligt og meget forvirrende, grænsende til det totalt uforståelige. Og dog, så findes der folk, som mener, at det var den helt rigtig måde at ende en Lynch-serie. Han har jo aldrig været kendt for at lave letforståelige film.
6. Californication
Californication havde masser af succes til at begynde med. David Duchovnys vision med den afdankede antihelt Hank Moody – spillet af ham selv – var forfriskende og ret overraskende, eftersom han var bedst kendt som den meget alvorlige og ret paranoide FBI-agent i X-files, Mulder. Tja, hvem vidste, at Mulder rendte rundt med en mojo af den kaliber. Men tilbage til Californication, så har holdet bag bare ikke formået at holde serien i samme høje tempo. Man ender med at blive lidt træt af Hank Moody – nøjagtig som hans livs kærlighed gør det i serien. De første fire sæsoner var okay, og derfra blev det sgu trivielt at se på Moody, der igen og igen fuckede livet op for sig selv.
7. X-files
Kultserien om de to FBI-agenter, der efterforsker mystiske fænomener og uforklarlige sager, havde qua seriens præmis en ret lang snor sådan plotmæssigt. Alligevel blev korruptionsplottet for meget i løbet af de sidste tre sæsoner, hvor også Mulder forsvandt lidt ud af serien for så at vende tilbage til sidst i en række tåkrummende retsalsafsnit, der bare skabte flere løse ender, end den afsluttede. Nogle af seriens bedste afsnit fokuserede på sager, som var mystiske i kraft af menneskets monstrøse natur frem for mystiske i kraft af en overnaturlig årsag. Og de sager blev langt færre i seriens sidste sæsoner. Men trods det glæder vi os alligevel til, at serien får en sæson mere i det nye år.
8. Gossip Girl
En opdateret version af Beverly Hills. Sådan blev Gossip Girl beskrevet, og det var i store træk rigtigt nok. Som i Beverly Hills følger vi arbejderklassedrengen og outsideren Dan Humphrey, der skal forsøge at finde sin plads i et overklassemiljø, nøjagtig som Brenda og Brandon skulle blandt de rige og berømte i 90210. I sin form var Gossip Girl ret interessant, da det var den første serie, der for alvor brugte sociale medier som et helt centralt element. Og det var før Facebook. Men lidt som med Beverly Hills, så blev serien simpelthen for udvandet og slidt, efter alle karakterne havde været rundt om hinandens varme gryder på kryds og på tværs – og Dans lillesøster Jenny var blevet en førsteklassestæve. Desuden fik de voksne – altså ungernes forældre – alt for meget spilletid. Særligt skolens flotte pige Serena slæbte rundt på en mor, der i den grad virkede skizofren – som skuespiller og i serien.
