Lars Løkke Rasmussen (V) er officielt blevet et internetfænomen i USA.

På satire-websitet Clickhole er et billede af den danske statsminister og hans hund blevet voldsomt populært at bruge i forbindelse med satiriske artikler og lister. Det er Ekstra Bladet, der har opdaget, at Lars Løkke Rasmussen ufrivilligt bliver brugt på Clickhole – helt uden for kontekst. Faktisk hedder han slet ikke Lars på hjemmesiden.

Hjemmesiden nævner intet om, at det er den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, som figurerer på billedet, hvilket bare gør hele situationen endnu mere absurd. I stedet kalder de ham Bruce, og som han sidder der på billedet iført sweater og med en hund ved sin side, er han nærmest blevet et symbol på hjemmelig hygge og en rigtig mand.

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære statsoverhoveder og forklaringen på deres popularitet

Billedet af Lars Løkke ‘Bruce’ Rasmussen bliver eksempelvis brugt i en artikel om ‘20 utrolige facts fra det ydre rum’ eller i denne artikel '18 facts om havet, som vil blæse dig omkuld'.

Men hvorfor stoppe der. Som et lille tip til vores amerikanske kolleger på Clickhole kommer vi her med tre bud på, hvordan man ellers kan bruge Lars Løkke Rasmussen helt uden for kontekst.