Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De er rasende i Norge.

Nok fik Nordisk kombination lov at blive på OL-programmet, som det har været siden 1924, men det er stadigvæk lukket land for kvinder.

»Jeg er ekstremt skuffet på pigernes vegne. Det føles fuldstændig håbløst. Jeg forstår ikke, på hvilket grundlag IOC har truffet sin beslutning,« raser Norges træner Ivar Stuan til norsk TV2.

»Den spontane reaktion er, at det er trist for os som kvindelige udøvere, men også for sporten generelt. Meget handler om ligestilling og det siger sig selv, at det ikke er lige, hvis kun mænd må være med,« siger Gyda Westvold Hansen, der har vundet VM i disciplinen.

Hun får opbakning af amerikanske Annika Malacinski.

»For at være ærlig, så er der ikke flere undskyldninger,« siger hun og erkender også, at der tidligere var for få udøvere på kvindesiden til at gøre det interessant.

Nordisk kombination har været i fare på det  olympiske program og der var rygter om, at IOC ville slette det helt for at give plads til nye olympiske sportsgrene. Fredag fik det dog endnu et genvalg af den olympiske komite til legene i 2026, men 2030 er langt fra sikkert.

»Vi skal se en klar udvikling i forhold til deltagere og seertal,« siger IOC-delegeret Karl Stoss.

Og den del gør også ondt for dem, der er gode til både skihop og langrend.

»Det er svært at sluge det ræsonnement der. Jeg mener, vi har et stærkt produkt, hvor vi virkelig viser den komplette skiløber. Det ræsonnement holder ikke. Det bliver for nemt at skubbe det foran dem, tror jeg,« siger Jarl Magnus Riiber, der har vundet VM fire gange.

Andre læser også