Nye og hårfine målinger af atomkernestof forstærker gåden om, hvorfor resultatet af Big Bang blev en hel masse frem for ren og skær tomhed.
Gåden om, hvorfor alting findes, er i de forløbne dage blevet større.
Eller sagt på en anden måde: Et nyt forskningsresultat gør det nu endnu mere mystisk, hvorfor du og jeg og planeter, stjerner og galakser findes frem for, at der slet ikke findes noget overhovedet.
Det fortæller europæiske og japanske fysikere tilknyttet det store Riken-forskningscenter i Japan.
Ifølge fysikkens standardmodel burde der i universets startøjeblik, i Big Bang, være blevet skabt nøjagtig lige store mængder almindeligt stof og såkaldt antistof.
De to stoftyper har imidlertid den egenskab, at de i kraft af en identisk, men modsatrettet elektrisk ladning så at sige opsluger hinanden, hvorfor Big Bang, teoretisk set, burde være endt som en gigantisk fuser.
Men alting findes, så en eller anden formentlig beskeden ujævnhed må have været i stand til at forstyrre startøjeblikket, så der blev skabt en anelse mere stof end antistof.
Men hvad ujævnheden består af, aner ingen – og da slet ikke efter de seneste eksperimenter, der betegnes som de mest nøjagtige nogensinde af slagsen.
Her målte forskerne det såkaldt magnetiske moment af antiproton – det vil sige en del af kernen i antistof – med en præcision, der er 350 gange højere, end man tidligere har været i stand til.
De hårfine målinger viste, at det magnetiske moment i antistof ligger »enormt tæt« på tilsvarende målinger af almindelige stofpartikler. Ja, måske er forskellen så lille, at der slet ikke er nogen forskel, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Nature.
Som forskningsartiklens hovedforfatter, Christian Smorra, siger i en udtalelse:
»Alle vores målinger finder en fuldstændig symmetri mellem stof og antistof, hvilket er årsag til, at universet slet ikke burde eksistere.« Han tilføjer dog:
»En asymmetri må findes her et eller andet sted, men vi forstår ganske enkelt ikke, hvor forskellen er. Hvad er kilden til symmetribruddet?«
Tidligere har partikelfysikere spekuleret i, at forskellen måske kan skyldes, at atomkerner i sjældne tilfælde får en pæreform – frem for at være sfæriske. Hvilket muligvis kan forklare den vitale asymmetri.
Man har også haft kig på de ubegribeligt små og lige så ubegribeligt talrige neutrinopartikler.
Målinger i fjor i verdens største neutrinofanger i Japan viste nemlig, at der af én eller anden grund ser ud til at blive dannet en anelse flere neutrinoer end antineutrinoer.
Andre igen har spekuleret i, at der i en ganske anden region af universet, måske i en parallel dimension, eksisterer hele verdener af antistofgalakser, antistofstjerner og antistofplaneter.
Antistofpartikler kan flygtigt produceres og måles i partikelacceleratorer, herunder i den 27 km lange Large Hadron Collider (LHC) på det europæiske partikelforskningscenter CERN i Schweiz.
Forskerne bag det aktuelle forskningsresultat håber, at de netop med anvendelse af kraftige instrumenter på CERN vil blive i stand til at løse den store gåde definitivt.
Fra 2019 til 2021 skal CERN imidlertid opgraderes, så svaret får vi formentlig tidligst i 2022.
