Ræve-angrebene fortsætter.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For få uger siden blev ni måneder gamle tvillinger bidt af en ræv, der havde sneget sig ind i huset og hoppet op i vuggen til babyerne.
Nu har en anden ræv slået til i et voldsomt angreb på en 58-årig amerikansk mand.
Mr. Wilson var netop stået ud ad sin bil på en parkeringsplads i Atlanta, da han fik øje på en rød ræv, der skævede ondt til ham.
- Han blev ved med at stirre på mig. Jeg prøvede at få ham væk ved at lave lyde, men han kom hele tiden nærmere. Han så ikke ud til at være rask, og jeg kom til at tænke på, at han sikkert havde rabies. Da han kom endnu nærmere, gik det op for mig, at han ville angribe, siger Mr. Wilson ifølge Daily Express.
Ræven sprang kort efter på ham, og Mr. Wilson sparkede chokeret ud efter det glubske dyr. På et tidspunkt ramte han den under hagen og troede, den var dræbt.
Men som i en rigtig gyserfilm vågnede skurken igen, og mens Mr. Wilson fik gemt sig i en nærliggende butik, lykkedes det ræven at få bidt en anden mand i bagdelen, før den blev skudt af politiet.
Mr. Wilson selv fik sår på sine arme og måtte efter angrebet vaccineres for rabies.
Angrebet blev optaget af et overvågningskamera, og det er nu set af flere millioner på youtube.
Se angrebet her:
