Få timers kørsel fra København kan man opleve et af symbolerne på Den kolde krig, en ubåd, helt tæt på. Koldkrigsubåden Neptun er nemlig den nye hovedattraktion på Marinmuseet i den gamle svenske flådeby Karlskrona.

Den 50 meter lange og 800 tons tunge ubåd, Neptun, ligger sikkert på land i svenske Karlskrona. Den har gennemgået en omfattende renovering, men giver et billede af, hvordan det var, at være matros dengang den var i aktion.

Neptun var i tjeneste fra 1981 frem til 1998 og udførte hemmeligt stemplede operationer, og var bl.a. bevæbnet med 18 torpedoer. Under Den kolde krig blev ubådene nærmest symbolet på aktioner bag fjendens linier.

Præcist hvad Neptun lavede under den kolde krig, er dog stadig hemmeligt.

Ubåden er hovedattraktionen i ubådshallen i Marinemuseet i Karlskrona, der netop er åbnet for publikum.

- Vi har arbejdet hen imod at åbne den her fine udstilling, som vi tror kan tiltrække mange. Vi er virkelige stolte af den, fortæller Richard Bauer, der er Museumschef på Marinmuseet.

- Det skal være som at træde ind i en god dokumentarfilm, som samtidig er både god og troværdig, siger Richard Bauer om ambitionen med udstillingen.