En stor reklame-skærm skabte pludselig trafikkaos i det centrale Moskva, da billederne skiftede fra det sobre til en omgang hård porno.

Bilisterne fik sig noget af en overraskelse, da de omkring midnat torsdag aften kørte forbi en stor reklame-skærm lidt uden for Moskvas centrum. Filmen viste en hård omgang porno. Og det var noget, der fik mange til at træde på bremsen, så de kunne få et lidt længere glimt af de nøgne kroppe.

Ejeren af den store reklame-skærm, der er placeret på en hovedvej omkring to km syd for Kreml, har fortalt det statsdrevne nyhedsbureau RIA, at en eller flere hackere har brudt ind i skærmens edb-system og skiftet indholdet ud med en pornofilm.

- De har enten gjort det for at provokere, eller fordi de arbejder for en konkurrerende virksomhed, siger Viktor Laptev, der er direktør for reklamefirmaet til Reuters.

Nøgenhed er et sjældent syn i det offentlige rum i Rusland. Landet forbød nemlig afklædte kroppe i TV før Sovjetunionens fald i 1991.