Bare 11 lysår fra Jorden har forskere opdaget en lun og jordlignende planet, der tilmed hastigt nærmer os.
Syv-otte millioner kilometer fra en rød dværgstjerne bare 11 lysår borte kredser en jordlignende planet, der meget vel kan have et klima nogenlunde som her på kloden.
Den store opdagelse er netop offentliggjort af astronomer tilknyttet det europæiske La Silla-observatorium i Chile, og den kommer efter mere end ti års analyser af data fra et særligt planetjæger-instrument på observatoriet.
Planeten, der omtrent er på størrelse med Jorden, har fået navnet Ross 128 b og betegnes af det europæiske sydobservatorium ESO som den ”næstnærmeste temperererede exoplanet, vi kender til”.
Den nærmeste, Proxima b, blev opdaget sidste år, og den svæver ganske tæt på vores nærmeste stjerne (bortset fra Solen), nemlig Proxima Centauri cirka 4,25 lysår borte.
Den nyopdagede ”søster” til Jorden kan imidlertid vise sig at være væsentligt mere interessant end Proxima b.
Det skyldes, at dens moderstjerne efter alt at dømme er langt mere rolig end Proxima Centauri, der med jævne mellemrum går i udbrud og bader sine planetomgivelser i dødbringende ultraviolet lys og røntgenstråling.
Sådan opfører den røde dværgstjerne ude ved planeten Ross 128 b sig efter alt at dømme ikke.
Dermed svitser den næppe overfladen af sin planet (eller planeter) med livsfarlig stråling, hvilket øger chancen for, at Ross 128 b har en beskyttende atmosfære, flydende vand – og, måske, liv.
Som ESO-astronomerne udtaler:
'Det ser ud som om, at Ross 128 er en meget roligere stjerne, hvorfor dens planeter kan være den nærmeste kendte bolig for muligt liv.'
Det kræver dog, at den har en decideret atmosfære, hvilket forskerne ikke har været i stand til at påvise med nutidens teknologi.
Til gengæld fastslår de, at Ross 128 b vil blive et helt centralt mål for verdens i særklasse største teleskop, det europæiske ekstremt store teleskop (ELT), der fra en bjergtop i Chile ventes at slå porten op til himmelrummet fra 2024.
Med ELT ventes man ikke blot at kunne måle, om Ross 128 b har en atmosfære. Man regner også med, at megateleskopet ved hjælp af såkaldte spektralanalyser vil kunne fastslå, om planetens eventuelle atmosfære rummer biomarkører, det vil sige spor af liv, herunder ilt, vanddamp og metan.
Under alle omstændigheder vil Ross 128 b blive stadigt mere interessant for fremtidige generationer.
Sammen med dens røde moderstjerne kommer den nemlig til stadighed nærmere og nærmere solsystemet og dermed os.
Så stor fart skyder stjernen i vores retning, at den ”allerede” om 79.000 år ventes at blive vores nærmeste stjerne på himlen, bortset fra Solen.
Til sammenligning ville det tage knap 12.000 år at rejse ud til den spændende planet med et rumfartøj, der kan skyde en fart på en million kilometer i timen, hvilket er cirka 20 gange hurtigere end nutidens hurtigste rumsonder.
Aktuelt har astronomer identificeret cirka 3.700 exoplaneter, altså planeter uden for solsystemet. Af disse anses færre end en snes for at være både jordlignende og potentielt beboelige.
I hele Mælkevejen kan der dog ifølge beregninger være helt op mod 40 milliarder jordlignende og principielt beboelige planeter.
