Canadiske Guy Laliberté er gøgleren, der gik fra stylter og ildslugning til at gøre Cirque du Soleil til et verdensomspændende underholdningsimperium – der har sat ham på Canadas milliardærliste.

»Livet er fuldt af eventyr. Der findes ikke en lige vej.«

Eventyr er et begreb, der ret ofte dukker op i citater af canadiske Guy Laliberté. Og ser man på den 57-årige cirkusmilliardærs liv indtil i dag, forstår man det egentlig godt.

Laliberté er hovedmanden bag det canadiske nycirkus-imperium, Cirque du Soleil, der de næste dage kan opleves i Royal Arena i København med en af de i alt 20 forestillinger, som kompagniet står bag. Samtidig. 4.000 ansatte, 11 faste shows rundt om i verden og ni turnerende, der gennem de sidste 33 år har optrådt på alle verdens kontinenter – undtagen Sydpolen.

Guy Laliberté har selv været med hele vejen og er stadig hovedklovnen bag det store cirkus, selv om han i 2015 solgte aktiemajoriteten i Cirque du Soleil til et amerikansk investeringsselskab med kinesiske partnere for omkring 1,5 milliarder US-dollars, hvilket gav ham en placering blandt de rigeste canadiere.

Noget af et eventyr for den fransk-canadiske Laliberté, der med et par optrædelses-glade forældre i ryggen som 18-årig rejste til Paris for at lære sig ildslugningens kunst. Tilbage i Quebec blev der gået  på stylter for at rejse penge til den første gøglerforestilling sammen med makkeren Gille Ste-Croix. Vintrene blev tilbragt på Hawaii, hvor inspirationen til solen i Cirkuset angiveligt opstod.

Ideen om et cirkus uden dyr og savsmuld førte til en række større  samlede gøglershows i starten af 80erne – med stor succes, men noget svingende økonomi. Det afholdt dog ikke Guy Laliberté fra at gå videre. Med en solid millionstøtte fra staten Quebec dannede han og en håndfuld andre performere det turnerende show Cirque du Soleil i 1984, der det første år turnerede Quebec tyndt, derefter andre canadiske byer og siden nåede ud til USA.

Det var dog langt fra en ubrudt succes. Faktisk var modtagelsen uden for Qebec nærmest lunken, i 86 var Cirque du Soleil ved at gå fallit flere gange, og da man i 1987 fik en invitation til Los Angeles Arts Festival var der kun råd til en enkeltbillet til kompagniet.

Det var til gengæld også nok – Cirque du Soleil fik et bragende internationalt gennembrud med deres kombination af artisteri, dans og musik – i en samlet fortælling. Både publikum og anmeldere var vilde med forestillingen, og såvel Disney som Columbia Pictures stod klar med det store checkhæfte for at overtage kompagniet og fri dem for deres økonomiske problemer.

Men det blev et nej tak fra Guy Laliberté, der ikke var klar til at afgive hverken kreativ kontrol eller økonomisk styring og ufortrødent fortsatte den masterplan, han fra starten havde – mod stadigt flere shows ved siden af hinanden.

»Vi er ikke bange for at risikere det, der var vores succes i går for at opdage nye steder. Vi er eventyrlystne. Vi kan lide udfordringen ved ukendte territorier, ukendte kunstneriske områder, det stimulerer os,« som Guy Laliberte senere har sagt i en af sine programerklæringer.

Senere skred instruktøren til succes-forestillingen i LA på grund af uenighed om penge, og i det hele taget er Cirque du Soleils historie fyldt med magtkampe om ledelsen og vejen for kompagniet – hver gang med Guy Laliberté som vinderen, og hver gang lidt mere selvsikker. Og som en sand business-mand med ekspansion som løsning på problemerne, når de opstod.  Derfor nåede nycirkus-giganten omkring 2010 op på de dimensioner, de har i dag. Det har dog ikke afholdt Guy Laliberté fra at kaste sig ud i diverse andre udskejelser undervejs.

Pokerspil for eksempel. I 2007  blev Laliberté nr. fire ved World Poker Tour Season Five i Las Vegas, men ifølge canadiske pokersites skulle han have tabt omkring 26 millioner dollars i pokerspil gennem årene. Nogle af dem dog med vilje, som ved turneringen the Big One i 2012, hvor det kostede en million dollars at få plads ved bordet. Alt overskud gik så til Lalibertés egen oprettede NGO, One Drop, der arbejder for bæredygtig vandforsyning i nødlidende områder – en organisation, som Laliberté selv har doneret omkring 100 millioner dollars til.

Den var også begrundelsen, da Laliberté i 2009 fyrede 35 millioner dollars af på at blive den første klovn i rummet – som verdens syvende rumturist – hvor overskuddet fra film og bog –”Moving Stars and Earth for Water” gik til One Drop fonden.

Privat har Laliberté fem børn med sin fraskilte hustru, syv hjem rundt om i verden og sin egen koral-ø, Nukutepipi-atollen i Fransk Polynesien. Den er han ved at gøre til et »shelter«, der i tilfælde af en global katastrofe kan rumme hans familie og venner: »Det bliver totalt autonomt – solar-drevet, økologisk og bæredygtigt,« fortalte han til Journal de Montreal i 2014.

Så her er nok en klovn, der ikke græder.