USA oplever i disse dage den hårde side af naturens kræfter.

Høje temperaturer og tørke har raseret på den amerikanske vestkyst i ugevis – og natten til torsdag raserer en tropisk storm det sydøstlige USA.

Den tropiske storm Sally gik i land onsdag eftermiddag dansk tid, hvor stormens centrum har bevæget sig gennem det nordvestlige hjørne af Florida og staten Alabama.

Én har mistet livet.

Et par må klynge sig til rækværket i det voldsomme blæsevejr i byen Pensacola, Florida.
Et par må klynge sig til rækværket i det voldsomme blæsevejr i byen Pensacola, Florida. Foto: CHANDAN KHANNA
Vis mere

En mand fra Orange Beach i Alabama er blevet bekræftet død som følge af den tropiske storm. Det bekræfter byens borgmester ifølge The Weather Channel.

De skriver yderligere, at der ikke blev udstedt evakueringsordrer i de områder, der blev forventet hårdest ramt, men folk blev opfordret til frivilligt at forlade deres hjem.

Enorme regnmængder og stormflod har ført til store oversvømmelser i især de kystliggende byer. I byen Pensacola har de fået mere end en halv meter regn, og noget af Pensacola Bay Bridge er faldet sammen.

»På et tidspunkt prøvede vi at redde en masse ting, fordi vandet var på vej op på første sal, og da var det for sent for os at tage andre steder hen. Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv. Det skete så hurtigt, og det stoppede lidt på samme måde,« siger Kirsten Colla, der bor i Pensacola, til The Weather Channel.

Oversvømmelse i Alabama.
Oversvømmelse i Alabama. Foto: DAN ANDERSON
Vis mere

Oversvømmelser rammer også i de nærliggende stater - her i Louisiana.
Oversvømmelser rammer også i de nærliggende stater - her i Louisiana. Foto: KATHLEEN FLYNN
Vis mere

Stormen ramte allerede det sydlige Florida i weekenden uden den kraft, USA er blevet ramt med onsdag. Hen over Den Mexicanske Golf samlede stormen styrke og blev først bedømt som en kategori 1-orkan, men siden blev den nedgraderet til en tropisk storm.

Samtidig med Sally er yderligere fire fire tropiske storme blevet dannet over Atlanterhavet, og det er første gang siden 1971, det skete. Faktisk er det bare anden gang nogensinde.

Alligevel har den ført voldsomme ødelæggelser med sig, og over 530.000 amerikanere i det sydøstlige USA var uden strøm klokken 02 dansk tid, skriver The Weather Channel.

For præcis 16 år siden onsdag blev samme område ramt af orkanen Ivan. Den orkan tog livet af 57 amerikanere og 67 mennesker i de caribiske lande, skriver The New York Times.