BRUXELLES: »Vi er ikke i Belgien,« siger han.
»Det her er ikke Belgien.«
Francis er født og opvokset i Bruxelles, men han kan ikke genkende sin barndomsby. Soldater patruljerer i gaderne efter tirsdagens terrorangreb. De fleste metrostationer er stadig lukkede. Flytrafikken er stoppet, og tasker bliver gennemsøgt ved indgangen til hoteller, offentlige bygninger og storcentre.
Alt sammen fordi den selvmordsterror, der ramte Paris i november 2015, er kommet til Bruxelles, og fordi nogle af de involverede terrorister stadig er på fri fod.
Den formodede bombemager, 25-årige Najim Laachraoui, som både menes at stå bag angrebene i Paris og Bruxelles, er stadig på fri fod. Og belgisk politi efterlyser en række andre personer, som på nuværende tidspunkt ikke er navngivne.
Najim Laachraouis DNA-spor er blevet fundet i to forskellige lejligheder i Bruxelles, som blev ransaget efter Paris-angrebene. I går gik der rygter om hans tilfangetagelse i Anderlecht, men terroristen, der er født i Marokko og opvokset i Bruxelles, er stadig efterlyst og betegnes som yderst farlig.
Som en refleksreaktion lægger politi og militær en beskyttende ring om de mål, man mener vil være på terroristernes liste, hvis de ikke er færdige for denne gang. Fælles for de potentielle mål er, at de enten er forlystelsessteder, hoteller med udlændinge og forretningsfolk, de mest benyttede offentlige transportmidler eller bygninger med relation til EUs institutioner.
Unge råbte af ambulancefolkene
På den måde er Bruxelles blevet delt op i områder for potentielle angreb og de områder, hvor man ikke regner med, at eventuelle angreb vil finde sted: De muslimske kvarterer, som flere af terroristerne har en form for tilknytning til.
»Der er noget helt galt,« siger Francis:
»Mange kvarterer i Bruxelles er helstøbte parallelsamfund.«
Den opdeling har Inge DeBlick, som er ansat i den sociale organisation Flamisch Community Commission, også erfaret efter terrorangrebene. Bare på en lidt anden måde.
»Jeg har hørt, at skoleelever har klappet af det, der skete forleden. Det er forfærdeligt, og man er nødt til at gribe ind,« siger hun og fortæller om en anden situation, hun også har hørt om, hvor unge råbte og piftede af de ambulancefolk, der behandlede sårede efter terrorangrebet på et tog ved Maelbeek metrostation.
En lillebror med problemer
Fem minutters gang fra restaurant »De Fire Kaliffer« i det nordlige Bruxelles ligger den hvid-gule bygning, hvor terroristerne fra tirsdagens angreb havde deres bombelaboratorium. Det var også herfra, de hoppede ind i en taxa og kørte af sted for at dræbe 14 personer i Zaventem Lufthavn.
Området hedder Schaerbeek. Et halvkedeligt kvarter med dönerrestauranter, et Salam-grøntsagsmarked og en stigende lokalbefolkning med mellemøstlig og især nordafrikansk baggrund. I Bruxelles er Schaerbeek en slags lillebror til problembarnet Molenbeek. Ikke helt så stor, lidt pænere, men nu også et af de nabolag, der huser terrorister.
Yelena, en rumænsk kvinde med bopæl stik over for den halvtomme bygning, hvor terroristerne planlagde angrebet, og hvor belgisk politi senere samme dag fandt IS-flag, kemikalier og sprængstoffer under en ransagning, ryster på hovedet:
»Det her er virkelig bizart.«
Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at to af Beekerne i Bruxelles – det berygtede Molenbeek og nu også Schaerbeek – sættes i forbindelse med terrorisme, Islamisk Stat-sympatisører og små samfund, hvor dele af befolkningen gerne så hele Belgien blive omdannet til en europæisk forpost for Islamisk Stat.
Problemet er, at dele af Molenbeek allerede rent faktisk er en forpost for Islamisk stat, og har været det et godt stykke tid.
»Belgierne har været for naive«
Efter angrebene i Paris i november sidste år kom det frem, at borgmesteren i Molenbeek, Françoise Schepmans, havde en liste over 80 jihadister, der alle sammen boede i Molenbeek. Blandt dem Salah Abdeslam, en af bagmændene bag Paris-angrebene, der blev arresteret i sidste uge.
Efter terorangrebet i den franske hovedstad sagde Françoise Schepmans, at det jo ikke er hendes rolle som borgmester, men politiets, at holde styr på jihadisterne.
I dag, efter angrebene i Bruxelles, taler hun til en gruppe journalister fra borgmesterkontoret i Molenbeek, mens soldater og tunge militærkøretøjer holder vagt ude foran. Essensen af samtalen er, at »belgierne nok har været for naive«.
Hun hentyder til de parallelsamfund, der er blevet til. I »Store-Beek« og »Lille-Beek«, men også i Anderlecht og Forest og en række andre byer og nabolag. Og hvis hun tidligere ville forsvare visse muslimske kredses krav om særbehandling og shariatiltag i muslimske nabolag under ytringsfrihedens paraply, er hun i dag langt mere tøvende over for den slags krav.
Hun ser det som en del af problemet i Molenbeek, der har en befolkning på omkring 100.000 personer, at især unge med marokkansk baggrund på den ene side ikke har noget særligt tilhørsforhold til det belgiske samfund, men på den anden side heller ikke har nogle lokale muslimske ledere eller rollemodeller, som de respekterer.
Hun siger det ikke direkte, men det er ikke svært at høre, at hun mener, at netop sådan en cocktail åbner dørene, så Islamisk Stat kan holde sit indtog i de kredse, sprede sin ideologi og rekruttere unge mennesker til at begå terror mod »det andet Belgien«. Nøjagtigt som Islamisk Stat i Syrien og Irak i løbet af de seneste snart to år netop har etableret sit måske stærkeste europæiske netværk i Belgien – i Molenbeek og Schaerbeek.
Ifølge belgiske anklagere rejste Salah Abdeslam og Najim Lacchraoui sammen ind i Belgien fra Ungarn i september 2015
Formålet med turen til Ungarn var at samle medsammensvorne op, der havde været i Syrien for at kæmpe og var kommet tilbage til Europa i ly af flygtningestrømmen. Abdeslam og Lacchraoui udstyrede dem med falske papirer og fik dem således uproblematisk videre ind i Europa.
Islamisk Stat har tidligere sagt, at man har sendt op til 5.000 af sine medlemmer ind i Europa med flygtningestrømmen. Efterforskningen af Paris- og Bruxelles-angrebene tyder på, at Abdeslam og Lacchraoui, har været en vigtig del af denne proces.
