Det fik et lidt andet udfald, end en high-school lærer i Californien formentlig havde regnet med, da hun trak i et indianerkostume.

Med store armbevægelser og fjer på hovedet hopper en kvinde rundt i et klasseværelse fyldt med elever. Imens 'chanter' hun »Soh Cah Toa« som et indianerråb.

Formålet? At lære sine elever at huske de trigonometriske termer 'cosinus' og 'sinus'. Det skriver Forbes.

I USA bruges udtrykket »Soh Cah Toa« som huskeregel i trigonometriundervisningen om forholdet mellem sider og vinkler i trekanten.

Men hele seancen tog en drejning, da en elev med indianske rødder optog lærerens indianeroptræden, fordi han følte sig stødt over lærerens adfærd.

Onsdag delte han videoen på de sociale medier, hvorefter den hurtigt gik viralt.

Kvinden, som er lærer på John W. North High School, er nu sendt på orlov, og hændelsen er under efterforskning, lyder det fra det lokale skoledistrikt.

De har ligeledes udsendt en meddelelse, hvori de siger, at lærerens »adfærd er fuldstændig uacceptabel«, er »en stødende skildring« af indiansk praksis og »ikke repræsenterer værdierne« i skoledistriktet.

Andre læser også