____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>New York og store dele af den amerikanske østkyst er lige nu ramt af orkanen Sandy, der har bragt massive ødelæggelser med sig. 

Se de vanvittige billeder af ødelæggelserne her

Vinden har rusket voldsomt i New Yorks skyskrabere, og har bragt ødelæggende regn- og snebyger med sig. Tidligt på natten kollapsede en husgavl under pres fra vinden, hospitalernes nødgeneratorer svigter og flere atomkraftværket i området er lukket og har hævet alarmberedskabet, da man ikke kan få strøm ud til værkerne og frygter at kølepumperne går i stå.
 
Indtil videre har 107 mennesker mistet livet som følge af Sandys hærgen i Caribien og Nordamerika. 69 mistede livet i Caribien og 38 er meldt dræbt i USA, ifølge nyhedsbureauet AP. Mange dødsfald i Nordamerika skyldes væltede træer. 

Biler flyder rundt i Manhattans vandfyldte gader, hvor vandet nogle steder står fire meter højt. I den lavtliggende Battery Park nåede vandstanden på et tidspunkt 4,2 meter og slog den tidligere rekord på 3 meter fra 1960.

TOPSHOTS-US-STORM-SANDY-DAMAGE


Det meste af Manhattan står uden strøm og er lagt fuldstændig øde. Kun politibiler og redningskøretøjer bevæger sig ud på vejene. I alt er 6,5 millioner mennesker uden strøm i følge CNN.

Her kan du følge Sandys hærgen tirsdag:

22:31: Busserne på Manhattan kører igen. Undergrundsbanen er stadig lammet. 

22:00: Barack Obama har nu også erklæret katastrofetilstand i New York, New Jersey og Washington D.C.. Derved frigiver præsidenten ubegrænsede pengemidler til oprydning og nødhjælp.

21:35: I mange byer i det katastroferamte område på den amerikanske østkyst planlægger man nu at udskyde Halloween-festen fra onsdag til fredag.

21:15: Det kan tage ti dage at få strømmen tilbage til de godt ti millioner amerikanere, der efter Sandy mistede elektriciteten.

20:55: Mens Mitt Romney diskret forsøger at fortsætte valgkampen, har Barack Obama travlt med at være præsident. Og ifølge den seneste meningsmåling, fører den republikanske kandidat. Således har 52 procent af de vælgere, der allerede har stemt, stemt på Romney. Mens Obama kun har fået 46 procent af de stemmer.

20:30: Sandy fortsætter sin hærgen. I Vest Virginias bjerge er der nu faldet 50 centimeter sne. Og ved Chicago slår Lake Michigan ind med otte meter høje bølger.

20:15: USAs præsident Barack Obama vil onsdag besøge katastrofeområdet på den amerikanske østkyst. Og i den forbindelse vil Obama og hans tidligere politiske fjende, New Jerseys republikanske guvernør Chris Christie inspicere oversvømmelserne sammen. Allerede mandag roste Christie den demokratiske præsident for dennes 'kompetente indsats'.

19.20: 38 meldes nu dræbt i USA, ifølge NY Daily News.

19.07: Præsidentkandidat Mitt Romney har brugt tirsdagen på at hjælpe med at samle mad og andre donationer ind i Ohio. Præsidentkandidaterne, der i øjeblikket er i gang med en intens valgkamp har pga orkanen afblæst deres travle skema. Republikanernes kandidat Mitt Romney brugte i stedet dagen på at samle ind til ofrene af orkanen. En handling som er blevet kritiseret på Twitter for at være et usmageligt forsøg på at udnytte katastrofen til at føre valgkamp.

Mitt Romney havde tirsdag tilsidesat den travle valgkamp til fordel for at samle donationer ind til ofrene for orkanen Sandy,
Mitt Romney havde tirsdag tilsidesat den travle valgkamp til fordel for at samle donationer ind til ofrene for orkanen Sandy, Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere


19.03: Flere buslinjer i New York begynder så småt at køre efter søndags tidsplan. Det er gratis at benytte busserne for at komme rundt.

18.56: I løbet af tirsdagen forventes flere lufthavne i Boston og Washington at åbne igen. I New York er alle lufthavne fortsat hårdt medtaget af orkanen. Flyselskabet har tweeted dette billede for at vise skaderne.

Flyselskabet Jetblue har tweeted dette billede for at vise, hvor slemt det står til i lufthavnene.
Flyselskabet Jetblue har tweeted dette billede for at vise, hvor slemt det står til i lufthavnene.
Vis mere


18.51: Dødstallet steget til 35 i USA, ifølge nyhedsbureauet AP. 8.5 millioner mangler fortsat elektricitet på den amerikanske Østkyst.

18.35: New Yorks aktiemarked forventes at åbne igen onsdag.

17.43: Antallet af døde i New York er oppe på 12.

17.27: Flere hundrede mennesker venter fortsat på at blive evakueret i New Jersey, ifølge ABC News.
En redningsmand sørger for at få evakueret en baby i New Jersey.
En redningsmand sørger for at få evakueret en baby i New Jersey. Foto: ADAM HUNGER
Vis mere


17.18: Politiet forsøger at få styr på en større gruppe kriminelle. Masseplyndringer er begyndt på Coney Island, og man har måtte hente ekstra politistyrker ind for at stoppe problemet, ifølge lokal nyhedsradio.

17.12: Oprydning efter orkanen forventes at koste over 115 milliarder dollar.

16.52: 33 døde i USA, ifølge nyhedsbureauet AP. Det betyder et samlet dødstal på 102 pga orkanen Sandy, der dræbte 69 personer i Caribien. New Yorks borgmester Michael Bloomberg forventer flere dræbte. Mange dødsfald skyldes væltede træer.

16:41: New Yorks guvernør Andrew Cuomo forventer, at JFK lufthavnen åbnes i morgen. La Guardia forbliver dog lukket, da den er ramt af massive ødelæggelser.

16.30: Manhattan Bridge er nu åben for offentligheden. Både borgmester og guvernør beder dog folk om at lade være med at køre i gaderne, da det er vigtigt, at gaderne er forbeholdt redningspersonalet.

16.08: New Yorks borgmester Michael Bloombergs fortæller til pressemøde:

- 10 er døde i vores by alene på grund af stormen. Desværre forventer vi, at det antal vil øges. Jeg kondolerer til de ramte familier. 

Læs også: New Yorks borgmester forventer dødstallet vil stige

- 6.100 personer har lige nu fundet husly i nødlejre. Vi har 2.200 personer, der hjælper til i disse lejre.

- Det er vigtigt, at man kun ringer 911 (alarmcentralen, red), hvis det er livstruende. 

- I dag fokuserer vi på alle livstruende nødvendigheder. I de kommende dage vil vi fokusere på at genoprette byen. Som vi altid har gjort, vil vi stå sammen om denne indsats.

- Vi ved det endnu ikke endnu, men vores gæt er, at der kommer til at gå tre til fire dage, førend undergrunden kører igen.

16.04: Brandmænd slukker fortsat brande i New York, fortæller borgmester Michael Bloomberg på pressemøde lige nu.

16.01: Ved den berømte mole ved Jersey Shore i New Jersey er forlystelsesparken ødelagt. Rutsjebanen er styrtet sammen og flyder rundt i havet.

15.47: Halloween er i fare - New Jerseys guvernør Chris Christie annoncerer, at man muligvis bliver nødt til at aflyse Halloween i år for at undgå at børn kommer til skade efter orkanen. Amerikanerne fejrer Halloween i morgen, og han mener, at der bør findes en anden dato, hvor man har fået ryddet op efter orkanen.

15.43: West Virginia er dækket af op til 70 centimeters

15.21: I New Jersey holder guvernør Chris Christie lige nu pressemøde. Der meldes om 2.4 millioner hjem uden elektricitet, hvilket er dobbelt så mange som ved stormen Irene. I staten New York er der tale om knap to millioner hjem. Ifølge en sammentælling af CNN er ialt 7.5 millioner hjem i 15 stater uden elektricitet.

15.07: Newarks borgmester Cory Booker meddeler på Twitter, at det kan tage op mod en uge, førend elektriciteten vender tilbage i byen. Borgmesteren lover at presse på for, at det bliver fikset hurtigere. Over en million indbyggere i byen er uden elektricitet. Ved stormen Irene tog det otte dage, førend man havde al elektricitet tilbage, man mener at ødelæggelserne ved Sandy er slemmere, og der derfor kan gå endnu længere tid.

14.50: 11.000 mennesker fra 16 amerikanske stater måtte mandag aften evakueres, melder amerikanske Røde Kors til CNN.

14.36: Selvom stormen er aftaget i New York, meldes der fortsat om store mængder regn massive oversvømmelser.

14.30: New Yorks guvernør beretter på Twitter, at det igen er muligt at passere broerne. Det er dog kun politi, redningsfolk, brandmænd og lægefagligt personale, der må benyttet broerne. Samtidig meldes der, at den offentlige transpot genoptages i Washington DC.

14.19: 15.773 fly er blevet aflyst pga stormen. I løbet af tirsdagen begynder man så småt at åbne op for lufthavnen i Washington DC, alle fire luftehavne i New York er fortsat lukkede.

14.13: 1,3 millioner indbyggere har ingen elektricitet, skriver guvernør Tom Corbett fra Pennsylvania på Twitter.

14:03: New Yorks Borgmester Michael Bloomberg opfordrer indbyggerne i byen til at blive inden døre. Han advarer mod faldende træer og løse ledninger.

13:41: Politiet i New York oplyser til New York Daily News, at alarmcentralen har modtaget 8.362 opkald siden kl 5 i morges dansk tid. Kl. 10.30 ventede 4.807 personer stadig på assistance.

13:34 New Jerseys guvernør Chris Christie kalder ødelæggelserne i New Jersey, de værste staten nogensinde har set.

- Ødelæggelserne er næsten uoverskuelige. Vi får brug for betydelig hjælp fra staten. New Jersey er hårdfør, og vi skal nok komme tilbage, siger han til NBC News.

Sådan så der ud i Hoboken i New Jersey i går aftes
New Jersey er ramt af de største ødelæggelser nogensinde, siger Guvernør Chris Christie.
New Jersey er ramt af de største ødelæggelser nogensinde, siger Guvernør Chris Christie. Foto: GARY HERSHORN
Vis mere


13:22: Kystvagten i New York har tirsdag morgen reddet mindst 168 mennesker, der var fanget af vandmasserne på Manhattan, Brooklyn, Queens og Staten Island. Det fortæller CNN

13:18: - New York City Subway har aldrig oplevet en katastrofe så ødelæggende, som vi oplevede i går aftes, skriver talsmand Joe Lhota fra MTA i en pressemeddelelse ifølge ABC News.

Læs mere her: MTA oplyser, at der kan gå op til fire dage inden tunnelerne er tømt for vand. I Boston og Washington regner man med at kunne genoptage driften igen senere tirsdag.

13:00 Op mod 200 indbyggere i New Jersey blev akut evakueret, da floden Hackensack brød over sine bredder og oversvømmede tre byer, der nu ligger under vand. Jeanne Baratta, fra Bergen Countys myndigheder oplyser, at ingen er kommet alvorligt til skade, men 2000 mennesker er berørt af oversvømmelserne.

- De er våde, kolde og har mistet deres hjem og alle deres ting. Det er meget trist, siger Baretta.12:22 Dødstallet i USA er nu oppe på 16 efter en person er omkommet i Connecticut. Sandy har nu kostet 87 mennesker livet.

12:09: Se de mange vilde billeder fra ødelæggelserne i New York:

TOPSHOTS-US-STORM-SANDY-DAMAGE


11:32: Politichefen Ralph Verdi i den oversvømmede by Little Ferrie i New Jersey fortæller, at 75 procent af byen er dækket af 1.3 til 1.8 meter vand.

- Vores by er i alvorlige problemer nu, fortæller han til CNN.

11:28: I alt har Sandy nu kostet 83 mennesker livet. 

I USA er 15 omkommet:

5 i New York

2 i Maryland

1 i Connecticut

3 i New Jersey

2 i Philadelphia

1 i West Virginia

Én fra det forliste skib HMS Bounty.

Uden for USA er én omkommet i Canada, og i weekenden omkom 67 i Caribien heraf døde de 51 i Haiti.11:16 Myndighederne i Bergen County i New Jersey evakuerer nu indbyggerne i flere byer, efter at flere diger er brudt sammen og har oversvømmet byerne Moonachie, Little Ferrie og Carlstadt. Flere steder står byerne under 1,5 meter vand.
 
11:06: Nyeste tal fra NBC News fortæller, at 8.9 mio. amerikanere mangler strøm.

10:57: Præsident Obama har nu erklæret, at Sandy har forsaget en 'kæmpe katastrofe' i staten New York og har beordret føderale midler til at hjælpe befolkningen i de ramte områder. 

10:52: Aaron Donavan fra New Yorks metroselskab fortæller, at der formentlig ikke kommer til at køre toge hele tirsdagen. Alle tunneller mellem Manhattan og Brooklyn, og en tunnel mellem Manhattan og Queens ligger under vand. Tidligere lød meldingen, at det kunne tage op til 4 dage at tømme metrosystemets tunneller for vand.
 
10:49: En talsmand fra Con Edison kraftværket, hvor der i nat skete en eksplosion fortæller til CNN, at Sandy har påført den største skade på kraftværket nogensinde. Se videoen af eksplosionen herunder:



10:44: Amerikanerne kan forvente at være uden strøm i op til 10 dage. Det skriver NBC News. I alt er 7.1 mio mennesker uden strøm.

10:42: I Maryland er endnu to personer omkommet, fortæller CNN. Det bringer det samlede dødstal i USA op på 15.

10:34 NBC News fortæller, at en fjerdel af New Jersey befolkning nu er uden strøm.

10:23 Ifølge analysefirmaet Eqecat, der foretager økonmiske analyser efter naturkatastrofer, kan skaderne fra Sandy løbe op i 20 mia. dollars, eller godt 150 mia. kroner.

10:14 Også i Cleveland har stormen raset. Herfra melder CNN, at der er sket skader på Rock and Roll Hall of Fame museet.

09:54 Ifølge The Weather Channel kan man forvente flere oversvømmelser i eftermiddag, når tidevandet kommer. Selvom Sandy er aftagende vil store dele af østkysten stadig opleve kraftig storm. De forventer, at de mange strømafbrydelser vil vare ved i flere dage.

09:48: CNN fortæller, at sneen vælter ned i West Virginia. Der falder mellem 7 og 10 cm sne i timen fortæller Reed Timmer, en såkaldt stormchaser, der kører rundt midt i stormen, til CNN
- Der ligger én meter massiv sne nu. Det føles som cement, fortæller han.

09:14 I bydelen Queens kæmper nu 200 brandmænd med den kæmpebrand, der udbrød tidligere på natten. På grund af store oversvømmelser kunne brandfolk ikke komme frem i første omgang. I følge NBC News er 50 lejligheder fuldstændig udbrændt og branden er endnu ikke under kontrol. 

Her ses optagelser fra den dramatiske brand i Queens.



09:01: Ifølge CNN er dødstallet oppe på 14. I USA er 13 omkommet og i Toronto i Canada er en kvinde omkommet.
Derudover er 51 mennesker omkommet i Caribien de seneste dage. 

08:41: Ifølge CNN har store oversmømmelser på NYU Langone Medical Center tvunget hospitalet til at flytte 200 patienter, da deres nødstrømgeneratorer er sat ud.

08:36: En stor byggekran hænger og dingler på toppen af en bygning på West 57th Street i New York.
Kranen her kunne ikke klare den kraftige storm.
Kranen her kunne ikke klare den kraftige storm. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere


08:30: Ifølge NBC News er nu 7.1 millioner uden strøm.

08:28: En talsmand fra New Yorks metroselskab oplyser til CNN, at det vil tage 4 dage at få alt vandet ud af tunnelerne.
På undergrundsstationen i Hoboken, New Jersey vælter vandet ind gennem en elevatorskakt.
På undergrundsstationen i Hoboken, New Jersey vælter vandet ind gennem en elevatorskakt. Foto: TWITTER
Vis mere


08:27: I bydelen Queens kæmper 170 brandmænd med en kæmpebrand, der omfatter 15 bygninger. Bygningerne ligger i Zone A, der er den mest udsatte zone.

Strømmen er gået i store dele af New York. Herunder kan man se, hvordan New Yorks berømte monument Empire State Building normalt ser ud - badet i lys, og hvordan det ser ud nu. Brug markøren i midten til at se forskellen på Empire State Buling - før og efter Sandy.