Mandag formiddag var pansrede mandskabsvogne involveret i et stort harmonikasammenstød.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even til TV Midtvest.
Sammenstødet skete på Holstebrovej ved Skjern, hvor det forårsagede, at der løb olie ud på vejbanen.
Fagfolk blev i den forbindelse tilkaldt, så olien kunne blive fjernet.
Ingen af de involverede kom til skade, mens det heller ikke skabte trafikale problemer.
Det oplyses ikke i hvilken forbindelse de pansrede mandskabsvogne var ude og køre.