Et russisk skib er blevet hårdt ramt af et ukrainsk droneangreb fra et skib i Sortehavet. 

Angrebet er angiveligt foregået med en særlig metode, og det dramatiske angreb blev filmet undervejs. 

Det skriver både BBC og CNN

Angrebet skal være fundet sted nær den russiske havn Novorossiysk, som er et knudepunkt for russisk eksport, ikke mindst af olie. 

Til BBC oplyser ukrainske sikkerhedskilder, at skibet Olenegorsky Gornyak blev ramt med betydelige skader til følge. 

Skader, der skulle være påført af en vanddrone, der bar på 450 kg. dynamit. 

En vanddrone er et ubemandet og fjernstyret skib, der angriber over eller under vand ved at sejle ind i andre fartøjer med sprængstoft. 

På videoen ser man ifølge de ukrainske kilder vanddronen, der sejler mod det russiske skib, og går i sort, da den kolliderer med det russiske skib. 

Ruslands forsvarsministerieum oplyser omvendt til flere medier, at de har afværget et ukrainsk angreb med vanddroner. 

Al skibsbevægelse er dog stoppet i havnen ifølge BBC, der også beretter, at netop den slags angreb med vanddroner for alvor er noget, Ukraine er begyndt at bruge det seneste år. 

Det er et nyt skridt udi krigsførelse til havs, hvor selv små, ubemandede skibe kan gøre stor skade på langt større skibsfartøjer.

Til DR siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, at de seneste meldinger om angreb giver panderynker i Rusland, hvis skibe ser ud til at være udsatte i hele Sortehavet: 

»Det viser, at ukrainerne har større og større succes med deres angreb til søs, og at de efterhånden har fået opbygget meget stor kapacitet på det her droneområde,» siger militæranalytikeren til DR.

Rusland har omvendt også angrebet ukrainske havne, hvilket tidligere på ugen skulle have resulteret i ødelæggelse af 60.000 tons korn.

Den maritime krig er for alvor kommet på dagsordenen, efter Rusland forlod en aftale om at sikre eksport af korn gennem Sortehavet i juli. 

Andre læser også