Politiet gjorde uhyggeligt fund i lille svensk by.

Efter den lille kommune Bromolla i Sverige havde været udsat for en lag række tyverier, satte politiet ekstra kræfter ind for at komme til bunds i sagen.

Og det skulle vise sig, at de fandt frem til noget helt andet.

Politiet kom nemlig i forbindelse med en 28-årig mand, som havde en mistænkelig adfærd, skriver Expressen.

Manden prøvede til at starte med at slippe væk fra politiet, men da de fik fat i ham og kiggede i hans lommer, fandt de en masse nøgler. Politiet besluttede at ransage mandens hjem, og her fandt de noget, som de slet ikke havde forventet.

Under ransagningen fandt politiet en masse tyvegods her i blandt flere våben, elektronik, smykker og lignende. Men politiet fandt også flere masker, parykker, håndjern, stødvåben og en liste over en lang række velhavende mennesker.

Og det viste sig, at den 28-årige mand havde planlagt at kidnappe menneskerne på denne liste og tjene penge i en løsesum.

Politiet fandt samtidig også en specielt bygget varebil, der var som indrettet til en kidnapning med forskellige fangeskabsmuligheder og højtalere, der kunne overdøve, hvis fangerne råbte højt på hjælp.

Politiet kalder designet på varebilen for ’ganske chokerende’.

Oversigten over de velhavende mennesker bestod af oplysninger om deres indkomst, registreringsnumre, adresser og folks rutiner. Derudover stod der, hvordan man bedst mulig kunne afpresse de forskellige mennesker.

Den 28-årige mand er nu i politiets varetægt, men han nægter at have gjort noget ulovligt, han hævder, at han kun har foretaget en analyse af personerne.

”Det var en analyse, vi lavede, for at finde ud af, hvordan man kan få penge som rige folk, og hvordan man kan få deres penge. Hvis man ikke bryder sig om nogle bestemte personer, så gør man alt for at få dem ned,” skulle manden have sagt.

’Analysen’ skulle han have lavet sammen med en ven, men han nægter at fortælle, hvem denne ven er.

Det var den speciel byggede varebil, der gjorde anklageren helt sikker på, at den 28-årige mand havde til hensigt at kidnappe folk. Anklageren mener, at det er tydeligt at se, at den 28-årige mands hensigt var at kidnappe folk og direkte forberedte sig på det.

Ifølge den 28-årige selv har han brugt flere måneder på sine ’analyser’.

Manden er nu anklaget for en række lovovertrædelser, og sagen vil komme i retten i slutningen af maj.