Det er angiveligt hackere, der forstyrrer politiets efterforskning af norsk piges forsvinden

Det skriver norske vg.no. 

Politiet har forsøgt længe at få adgang til Sigrid Giskegjerde Schjetnes Facebook-konto som et led i efterforskningen af hendes forsvinden. Fredag iværksatte politiet en aktion mod en mand i Akershus, som har forsøgt at hacke den 16-årige piges konto hos det sociale medie.
 
- Vi ved, at mindst én person har hacket hendes Facebook-konto og ændret adgangskode. Det kan være denne person som gjorde, at vi mistede adgangen, fortæller politiinspektør Hanne Kristin Rohde til vg.no. 

Ifølge politiinspektøren har manden forsøgt at at hacke siden for at vise myndighederne, hvor let det er at få adgang og hente information. Politiet har tidligere forsøgt sig med at fryse kontoen for at bevare vigtige oplysninger. Nu har de mistet adgangen.

- Vi er i dialog med Facebook, og vi tror, at det vil lykkes. Vi håber på en positiv udvikling, udtaler Rohde til vg.no og understreger samtidig vigtigheden af elektroniske spor i efterforskningen af den unge piges forsvinden.  Tidligere har Facebook åbnet adgangen, men den er lukket nu.

Sigrid Schjetne har været forsvundet siden lørdag den 4. august. Politiet står på bar bund i sagen, på trods af mere end 800 henvendelser fra borgere. Der har været mistanke om, at den unge pige skulle været blevet kidnappet.