Den norske motorvej E6, som lørdag har været lukket efter et større stenskred, forbliver lukket.

Det fortæller trafikoperatør Barbro Evensen Venhagen fra Vejtrafikcentret ifølge Dagbladet.

»Uanset hvad der sker, har vi brug for at rydde, rengøre og sikre området i morgen,« siger han.

Cato Løkken, afdelingschef i Statens vejvæsen, fortæller, at det er usikkert, hvornår E6 kan genåbnes igen.

Ingen biler blev ramt i stenskreddet, men dét, samt lukningen af vejen, har givet massive køer for blandt andet de mange danske turister, som er på vej på skiferie.

Disse blev først opløst, da politiet vendte trafikken.

Siden har vejen været lukket lørdagen ud, og det kommer altså som minimum til at fortsætte søndag.

Beredskabet skal også undersøge, om der er risiko for, at flere sten kan skride ned på vejbanen, før selve oprydningsarbejdet kan begynde.