Den britiske journalist John Cantlie er nået længere end de fleste af sine kolleger i IS-fangenskab. Han er organisationens propagandist. En rolle, der indtil videre holder ham i live.
JERUSALEM: John Cantlie gør det, han er bedst til. At være reporter.
På få måneder er den britiske journalist blevet Islamisk Stats stemme udadtil. Mens flere af hans vestlige kolleger har fået halsen skåret over foran kameraet, er han blevet tildelt en særlig rolle. Måske er det tilfældigt. Måske fordi IS ikke længere har andre vestlige journalister i sin varetægt. Eller også fordi John Cantlie simpelthen bare er overbevisende og sympatisk, når han toner frem på Islamisk Stats propagandaflade.
Først dukkede videoer op på internettet med John Cantlie siddende i orange fangedragt ved et bord foran Islamisk Stats sorte klæde. Det var starten på »Lend me your ears«-undervisningsserien, hvor oplæseren Cantlie præsenterer Islamisk Stats analyse af den vestlige koalitions bombninger og udtalelser fra dens politikere.
De seneste to videooptagelser med John Cantlie i hovedrollen adskiller sig både i form og indhold. Den britiske journalist, der stadig lægger vægt på, at han er fange hos IS, rapporterede i november 2014 fra den krigshærgede by Kobane på den syrisk-tyrkiske grænse. Her var han klædt i sort som sine kidnappere fra IS, mens han med rolig stemmeføring talte om, hvordan de vestlige medier tager fejl, når de skriver om kampene mellem IS og de kurdiske krigere.
Den seneste video fra slutningen af december 2014 er fra den irakiske by Mosul. På mange måder den mest bizarre af de otte videoer John Cantlie har optrådt i siden den 18. september 2014. I videoen fra Mosul optræder John Cantlie, mens han kører i bil og på motorcykel klædt i civilt. Han ser bedre ud. Mere udhvilet og en anelse sundere. Næsten glad.
»Han ser lykkelig ud. Som et lille barn, der har fået den gave, han har ønsket sig,« siger den franske journalist Nicolas Henin til Berlingske. Henin tænker først og fremmest på episoden, hvor John Cantlie kører gennem Mosul på motorcykel.
Den franske journalist er en af de få vesterlændinge, der er blevet løsladt fra Islamisk Stats fangenskab. Han sad indespærret mellem juni 2013 og april 2014 og tilbragte seks af månederne sammen med blandt andre John Cantlie i en underjordisk fangekælder.
»John Cantlie er typen, der lever livet i højt gear. Jeg husker, han fortalte mig, at han har smadret mere end 50 motorcykler gennem årene. Han har brækket lemmer mange gange,« siger Nicolas Henin.
Kidnappet, befriet og kidnappet igen
Det er heller ikke første gang John Cantlie sidder kidnappet hos islamiske fundamentalister. I juli 2012 blev han kidnappet under et reportageophold i Syrien. Han blev befriet, da Den Frie Syriske Hær stormede den lejr, han sad fanget i. Han blev ramt og såret i skudvekslingen mellem parterne, men slap fri.
Efter mindre end seks måneder vendte John Cantlie tilbage til Syrien. Denne gang klappede fælden, da han blev kidnappet sammen med den amerikanske journalist James Foley. Cantlie og Foley arbejdede på en dokumentarfilm om Cantlies første kidnapning. Foley fik halsen skåret over i august 2014.
»John vendte tilbage til Syrien, fordi han er som alle os andre. Han kan ikke lide at begå fejltagelser,« siger Nicolas Henin.
Henin er bekendt med de forskellige teorier om John Cantlies videoer. Nogle siger, han er ramt af Stockholm-syndromet, hvor en fange begynder at identificere sig med sine kidnappere. Andre mener, han har haft held til at overtale IS til at bruge ham som propagandaredskab for at udsætte sin egen død. Nicolas Henin mener ikke teorierne holder.
»John Cantlie er ikke i en situation, hvor han kan komme med forslag til sine kidnappere. Videoreportagerne er deres idé. Det er dem, der bestemmer,« siger Nicolas Henin og afviser ideen om, at John Cantlie selv har overbevist sine kidnappere om, at få lov til at rapportere fra Kobane og Mosul. Eller at han for den sags skyld er faldet offer for Stockholm-syndromet.
IS har gjort Cantlie til mægler
Ifølge Nicolas Henin er Islamisk Stats propaganda planlagt til mindste detalje. Organisationen har ifølge Henin vurderet, at Cantlie er værdifuld i rollen som reporter. Gennem ham får IS sine »bløde« pointer igennem til det vestlige publikum. Ikke blodige scener, hvor halse files over med dolke. Ikke nye rædsler fra organisationens slavemarkeder eller ideologiske dogmer. Men helt almindelige scener fra dagliglivet i Islamisk Stat. Butikker, hospitaler, rundture på hovedgader. Den slags, der går rent ind, og som alle kan forholde sig til.
»IS har gjort John Cantlie til en mægler mellem IS og Vesten. Han taler kun om ting, der kan forstås i Vesten. Intet om organisationens islamistiske idé. Samtidig forsøger IS også at provokere ved at antyde, at John Cantlie kan have skiftet side. Altså at han er hoppet over til IS. Det er ikke tilfældet,« siger Henin.
I efteråret 2014, efter at de første videoer med John Cantlie var blevet vist, sagde hans søster til de britiske medier, at »John kan stå inde for to tredjedele af det, han siger«. Underforstået, at Cantlie også har et kritisk syn på de vestlige regeringer, der i øjeblikket bomber IS som en del af den internationale koalition.
De fleste internationale medier viser ikke de videoer, John Cantlie optræder i, for at undgå at sprede IS-propaganda. Og for ikke at vise den måde en kidnappet journalist bliver udnyttet og tvunget til at tale. Men nogle journalister, blandt dem Nicolas Henin, foretrækker, at IS ikke kritiseres for hårdt på grund af Cantlie-videoerne, fordi de er med til at holde ham i live.
