I Hiroshima glemmer man aldrig den 6. august.
For præcis 70 år siden mistede 100.000 mænd, kvinder og børn mistede livet, da USA skrev historie med et atomangreb mod Japan under 2. Verdenskrig. Tidligt om morgenen d. 6. august lettede B-29 bombeflyet Enola Gay fra en flyveplads på øen Tinian, og kursen var sat mod den japanske by Hiroshima, en flyvetur på knapt seks timer. Med sig bar Enola Gay »Little Boy«, en fire tusind kilo tung atombombe med en kerne på omkring 60 kg. ren uran, klar til at blive smidt ned over byen, der lagde grund til flere militære hovedkvarterer og på det tidspunkt i modsætning til Tokyo og Osaka var blevet sparet for de værste bombardementer.
Kl. 08.15, hvor byens små 350.000 indbyggere langsomt var ved at tage hul på en ny dag efter endnu en nat fyldt med luftalarmer, sprang »Little Boy« små 600 meter oppe i luften og omdannede flere kvadratkilometer af byen til et inferno af ild og kaos.
Omkring 70.000 mennesker døde øjeblikkeligt og ved slutningen af 1945 oversteg dødstallet 140.000.
En af de overlevende er Sunao Tsuboi, som den dag i 1945 befandt sig ved broen Miyuki. Han husker et story brag, hvorefter han fløj op i luften og landede ti meter væk. Da han kom til bevidsthed igen, var han forbrændt over det meste af sin krop, og kraften fra bombenedslaget havde flået hans tøj af ham.
»Jeg var frygtelig forbrændt på mine arme, og det var som om, der var et eller andet, der dryppede fra mine fingre,« fortæller Sunao Tsuboi til den engelske avis The Guardian.
»Jeg havde ufatteligt svære smerter i min ryg, men jeg var ikke klar over, hvad der var sket. Jeg gik ud fra, at jeg havde været tæt på en almindelig bombe, jeg havde jo ingen idé om, at jeg var blevet udsat for stråling. Der var så meget røg i luften, at man dårligt kunne se 100 meter frem, men det jeg kunne se, overbeviste mig om, at jeg nu befandt mig i helvede på jord.«
»Overalt var der mennesker, der råbte på hjælp. Skreg efter deres familie-medlemmer. Jeg så en skolepige, hvis øje hang ud af øjenhulen…Mennesker omkring mig lignede spøgelser, blødende forsøgte de at gå, men kollapsede. Flere af dem havde mistet deres lemmer. Der var forkullede lig over det hele, også i floden. Jeg kiggede ned og så en mand, der forsøgte at holde over et hul i maven for at stoppe sine organer fra at falde ud. Lugten af brændt kød var overvældende,« mindes den 90-årige overlever.
Den dengang 20-årige Tsuboi blev fragtet til et nærliggende hospital, hvor han lå bevidstløs i mere end en måned, og da han endelig vågnede, havde Japan overgivet sig til allierede styrker.
Tsuboi har siden været indlagt 11 gange, og flere gange har lægerne meddelt ham, at han var ved at dø. Han er blandt andet diagnosticeret med to forskellige kræfttyper, som han selv mener er direkte forbundet til den stråling, han blev udsat for for 70 år siden.
Sammen med andre overlevende deltager den 90-årige Tsuboi hvert år i en mindehøjtidelighed ved fredsparken i Hiroshima, hvor han i år bl.a. mødes med den japanske premiereminister Shinzo Abe. Og budskabet er klart:
»På vegne af ofrene vil jeg bede ham om at gøre alt, hvad der står i hans magt for at fjerne atomvåben i verden. Det budskab bliver jeg ved at gentage til mit sidste åndedrag.«
Tre dage efter bombningen af Hiroshima blev havnebyen Nagasaki ramt af atombomben »Fat man«, og det samlede dødstal for de to bombeangreb egnes for at være op mod 250.000.
