TV-værten Oprah Winfrey blev i denne uge trukket frem som et stærkt bud på Demokraternes kandidat til at udfordre Donald Trump vedpræsidentvalget i 2020. Men mange navne er i spil. Her er fem, der spøger. Men ingen har officielt meldt deres kandidatur.

​Joe Biden

En tragedie forhindrede Joe Biden, USAs tidligere vicepræsident, i at gå efter præsidentposten ved valget i 2016. Året forinden døde hans ældste søn, Beau, af kræft i hjernen i en alder af 46 år, hvorfor Joe Biden valgte at koncentrere sig om sin familie. Men selv har han sagt, at han ville have været en bedre kandidat end Hillary Clinton. Og siden præsidentvalget har han ikke villet afvise at gå efter at udfordre Trump i 2020. Han synes også allerede at være på kampagne. Gentagne gange har han det seneste år angrebet Trump. Ikke mindst i forbindelse med sin nylige salgsturné gennem USA for sin nye bog, »Promise Me, Dad«. Biden fremstiller sig som en ældre, altfavnende statsmand, der kan samle Demokraterne og rette op på Trumps skader. Men netop hans alder kan blive hans hæmsko. På valgdagen i 2020 vil han være 77 år.

Joe Biden
Joe Biden Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Oprah Winfrey

Som for Trump er hendes navn i sig selv et »brand«. De to er stort set også lige rige – Winfrey er ifølge Forbes god for 2,9 mia. dollar – så for TV-værten og skuespilleren er penge heller ikke nogen hindring for at køre en magtfuld valgkampagne. Men alligevel: Præsident? Ja, hvorfor ikke, synes alle at sige, efter at hun holdt en brandtale under uddelingen af Golden Globe forleden. Hendes samlever hjalp spekulationerne på vej ved til Los Angeles Times at sige, at hun er »absolut positiv over for ideen«. Og måske er hun også netop, hvad Demokraterne mangler for at udfordre Trump. Hun er en kendis, et ikon, elsket, karismatisk, sort, skarp, uforfærdet, veltalende - og så har hun længe kæmpet for ligestilling og homoseksuelle. Dog har hun ingen politisk erfaring. Men det havde Trump heller ikke.

Oprah Winfrey
Oprah Winfrey Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Elizabeth Warren

Bernie Sanders var kongen for de mest venstreorienterede i Det Demokratiske Parti ved seneste valg. Elizabeth Warren kan blive deres dronning, hvis hun stiller op. Den jura­uddannede senator er for dem et feministisk forbillede, der som Sanders er fortaler for velfærdsstaten og ligeledes har en kritisk tilgang til store selskaber. Men som New York Times har konstateret, synes hun i partiet at have placeret sig et »ideologisk klogt sted mellem den midtsøgende Clinton-fløj og den populistiske Sanders-fløj«.

Efter Hillary Clintons nederlag til Donald Trump var Warren ude at advare Trump om, at han ville møde kamp selv internt i Det Hvide Hus.

»Vi vil være kloge, vi vil organisere os, vi vil bruge vores tid og talenter på en strategisk klog og forsigtig måde, og vi vil tage kampen op,« sagde hun til TV-netværket MSNBC.

Senator Elizabeth Warren
Senator Elizabeth Warren Foto: YURI GRIPAS
Vis mere

Kamala Harris

Som datter af en jamaicansk far og en indisk mor blev Kamala Harris i 2016 blot den anden sorte kvinde nogensinde, der blev valgt til Senatet i USA. Ved valget nærmest kværnede hun sin demokratiske modstander i Californien med 62 procent af stemmerne.

Hun er flere gange blevet sammenlignet med Barack Obama, og som Californiens tidligere højest placerede chefanklager har hun slået hårdt ned på og rejst en række sager mod bander, der misbruger kvinder og børn og handler med våben og stoffer.

Hun er blevet beskrevet som en frygtløs forkæmper for borgerrettigheder, og snakken om hendes mulige præsidentkandidatur i 2020 tog blot endnu mere fart efter hendes kontante afhøring af justitsminister Jeff Sessions i sommer. Hendes pågående spørgsmål gjorde hende til en stjerne blandt Demokrater.

Kamala Harris
Kamala Harris Foto: CHIP SOMODEVILLA
Vis mere

Terry McAuliffe

For Demokraterne kom Hillary Clintons nederlag til Donald Trump i 2016 som et chok, og lige siden har »clintonisme« for mange i partiet været et fyord, der smager for meget af Washingtons indspisthed - altså det som Trump med held kalder en »sump«, der skal »drænes«. Men selv om den netop aftrådte guvernør i Virginia, Terry McAuliffe, er tæt forbundet med »clintonisme« – han stod i spidsen for Clintons præsidentkampagne i 2008 – er han i spil som mulig udfordrer i 2020. Hans anseelse nationalt voksede markant efter urolighederne i Charlottesville, hvor en nynazistisk sympatisør pløjede sin bil ind i moddemonstranter. Mens Trump under voldsom furore sagde, at der var »fine folk« mellem de højre­radikale demonstranter, kom McAuliffe med sin kontante afstandtagen til de højre­radikale til at fremstå som en moralsk leder af USA.

Terry McAuliffe
Terry McAuliffe Foto: YAMIL LAGE
Vis mere

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.