Den hollandske pendant til Fødevarestyrelsen, NVWA, tilbagekalder en pose slik fra Haribo, da den kan indeholde cannabis.

NVWA advarer om produktet, der kan medføre svimmelhed, hvis det indtages. Der er tale om Haribos slikpose Happy Cola F!ZZ i en 1000 grams pose.

Den specifikke slikpose med risiko for at indeholde cannabis er udelukkende solgt i Holland.

»Myndighederne - herunder NVWA - er i øjeblikket ved at undersøge årsagen. Det sker i tæt samarbejde med Haribo,« skriver NVWA i pressemeddelelse.

Helt specifikt er der tale om slikposen Haribo Happy Cola F!ZZ (1000 gram) med produktionskoden L341-4002307906, hvis du tilfældigvis skulle være kommet i besiddelse af sådan en.

De andre Haribo-produkter i Holland er ikke omfattet af cannabis-problemet.