Lørdag markerer Rusland 70-året for afslutningen af Anden Verdenskrig. Det har medført flere militærparader og et muligt nyt våben i det russiske militær - sæler.

På den Røde Plads i landets hovedstad Moskva er der en stor militærparade med både kampvogne, fly og soldater til fods. Men i en udkant af Rusland - Irkutsk i Siberien - markerede man det hele noget mere humoristisk.

Her er to sæler blevet udklædt med baret og våben, mens de gør honnør. Og det leder naturligt tankerne hen på det amerikanske militær, der er kendt for deres såkaldte Navy SEALS - eller Navy sæler.

Foto: STRINGER/RUSSIA
Vis mere

De dresserede sæler ser dog ikke så kampberedte ud, men ligner i stedet to soldater, der har været ude aftenen før, og kæmper for at holde sig oprejst.

I Moskva var det en noget mere alvorlig markering, der fandt sted. Flere EU-lande ville ikke deltage ved markeringen, og derfor var landenes ambassadører i Rusland mødt op, men tog af sted inden militærparaden startede.