En 43-årig mand er afgået ved døden, efter en bevæbnet mand kl. 10.45 lokal australsk tid åbnede ild ved en fabrik i byen Ingleburn, der er en forstad til Sydney.

Det skriver australske ABC.

To andre blev sårede – en ramt i benet, en anden i skulderen - i angrebet, der udviklede sig til en gidseltagning.

Sydney Morning Herald fortæller, at tre personer, der formodes at have været holdt som gidsler, slap ud af bygningen.

Det australske politi har bekræftet, at gidselstagen er død af et »selvforskyldt skudsår«.

Baggrunden for gidselstagningen vides endnu ikke.