Militante Al Qaeda-folk har det svært mod de franske styrker nede i Mali. Men hvad, der ikke kan nedkæmpes i virkeligheden, kan nedkæmpes på anden vis.

I hvert fald giver Al Qaeda franskmændene røvfuld i et nyt online videospil

Spillet er meget simpelt og primitivt. Du spiller et Al Qaeda jetfly, der skal skyde så mange franske fly ned som muligt. Overraskende nok er flyet, der er prydet med det sorte Al Qaeda-logo, og som du styrer, noget mere robust end dine franske fjenders. Hele 10 skud skal der til, før du ødelægges, mens din modstander sprænger i luften af bare et hit.

Ifølge finanssiden Forbes er spillet blevet afsløret af Mellemøstligt Medie-Research Institut (MEMRI), som holder øje med online islamistisk militante foras. Det dukkede op på Ansar Al-Mujahideen Arabic Forum (AMAF) og er en del af online jihadisters reaktion til det franske militærs felttog i Mali.

I spillet er der en arabisk tekst, inden du starter, og efter du er død. MEMRI har oversat teksterne.

Inden, du begiver dig ud på den dødbringende mission, bliver du mødt af:

- Muslimske broder, gå i forvejen, og afværg den franske invasion af muslimske Mali.

Herefter gælder det bare om at pløkke løs mod Trois Couleurs. Bliver du ramt mere end 10 gange, toner denne besked frem på skærmen:

- Tillykke, du har lidt martyrdøden.

Undertegnede nåede at meje 47 fly ned, inden de fik ram på mig. Du kan selv prøve kræfter med spillet her