Det var et lavpunkt for retssikkerheden i USA, da landets præsident, Donald Trump, fredag stillede sig på talerstolen i justitsministeriet.
Sådan lyder vurderingen fra USA-ekspert ved det norske forsvarsinstitut Anders Romarheim, som mediet Dagbladet har snakket med.
»Ikke en stor overraskelse med Trump, men talen i går var hård kost for selv dem, der troede, det ville blive meget dårligt. De ting, han siger i den første halve time, er fuldstændig hinsides, farlige og underminerer retssikkerheden,« lyder det fra eksperten.
Anders Romarheim mener sågar, at Donald Trump opfordrer til »lovløshed« ligesom, at han gør brug af »mafiabeskyttelse«.
I talen fredag navngav Trump flere navne, som han vil have justitsministeriet til at gå efter.
På listen af navne indgår flere advokater, medarbejder i NGOer samt ansatte i justitsministeriet, der har gjort sig upopulære i Trumps verden – blandt andet ved at forsøge at blokere hans valgkamp eller lægge sag an mod ham tidligere.
Eksperten forudser, at man under Donald Trumps præsidentperiode vil se, at officielle embedsmænd blive udsat for mobning, chikane eller trusler fra præsidentens hånd.
B.T. følger udviklingen i USA og Europa tæt i en liveblog, som du kan følge HER.