Der bliver talt meget om fake news, men hvad med fake arkæologi? En berømt, britisk arkæolog fabrikerede selv sine fund, hvorefter han »opdagede« dem.

Arkæologen James Mellaart blev kendt for sit fund af den 9.000 år gamle Çatalhöyük-kultur i Tyrkiet. Blandt de genstande, Mellaart gravede frem i Çatalhöyük, var en række opsigtsvækkende stenfigurer af blandt andet nøgne kvinder og skægge små hunde.

Nu viser det sig imidlertid, at James Mellaart, der døde i 2012, formentligt selv fabrikerede en del af sine fund hjemme i sin lejlighed i London.

Netmagasinet LiveScience skriver, at James Mellaarts falsknerier blev opdaget af arkæologen Eberhard Zangger, der i februar i år undersøgte Mellaarts lejlighed. Her fandt han prototyper af figurer og inskriptioner, der af Zangger blev identificeret som forarbejder til Mellaarts senere fund:

»Han brugte den samme fremgangsmåde i over 50 år. Først læste han sig grundigt ind i stoffet og fik en dyb viden. Så brugte han denne viden til at skabe en sammenhængende historisk fortælling. Denne proces er ikke usædvanlig for arkæologer eller historikere. Men legitime forskere leder så efter fund og udsagn, der enten bekræfter eller tilbageviser deres teorier. Men Mellaart fabrikerede tegninger og genstande og oversættelser af påståede dokumenter for at bekræfte sin teori,« siger Zangger til LiveScience.

I 1995 skrev Mellaart til Zangger om adskillige inskriptione, som skulle være skrevet på et oldgammelt sprog ved navn luvisk, iden tyrkiske by Beyköy. Mellaaart skrev, at han ikke kunne læse luvisk, men at han ville publicere noget om fundet i et videnskabeligt tidsskrift. Inskriptionen skulle være 3.200 år gammel og omtale en trojansk prins ved navn Muksus. Det viser sig nu, at inskriptionerne med stor sandsynlighed var falske og fabrikeret af Mellaart, og at Muksus nok aldrig har eksisteret.

Zangger medgiver dog, at Mellaart var kyndig i gamle sprog, og han vil derfor ikke afvise, at nogle af teksterne kan være ægte.

Eberhard Zangger indrømmer, at han selv var med til at publicere en artikel i et videnskabeligt tidsskrift efter Mellaarts død, fordi han hoppede på limpinden og troede på Mellaarts påstand om, at inskriptionerne var ægte: »Jeg føler mig udnyttet. Han havde ingen skrupler.«

Fundet af de nøgne kvinder og små hunde fra Çatalhöyük blev første gang publiceret af Mellaart i 1962 i det vidensskabelige magasin »Archaeology«, og siden skrev han flere artikler om dem.

I dag siger Eberhard Zangger, at det er umuligt at vide, hvor mange af disse der var falsknerier, og hvor mange der måske er ægte.

Måske er forklaringen på Mellaarts ugerninger, at han i 1964 blev mistænkt for at hjælpe med at smugle stjålne arkæologiske fund ud af Tyrkiet. Han blev dengang forbudt at udgrave i Tyrkiet, og muligvis derfor greb han til selv at fabrikere fund, siger Zangger til LiveScience.