Manglende lønstigigninger og nedværdigende arbejdsvilkår fik i sidste uge 300 medarbejdere på Foxconn, der samler elektronik til vesten, til at true med at kaste sig ud fra fabrikkens tag

Hvis du siddder og læser denne artikel på din ipad eller din iphone, eller hvis du har en x-box, en Nintendo wii eller en Kindle i husstanden, er der måske god grund til eftertanke.

Ovenstående produkter har nemlig det til fælles, at de alle er samlet i Kina af den kolossale elektronikvirksomhed Foxconn, der har ifølge flere udenlandske medier har over en million kinesere ansat til at fabrikere det elektroniske isenkram, som vi her i vesten køber i store mængder.

Forholdene på Foxconns fabrikker er velbeskrevet af adskillige udenlandske medier som noget af det mest umenneskelige i den industrialiserede verden, hvor arbejderne knokler 12 timer af gangen til en løn på ned til tre kroner i timen. 

Sidste år begik 14 medarbejdere selvmord ved at klatre op på taget af fabrikken i Wuhan og simpelthen kaste sig ud.
Foxconn så sig efterfølgende nødsaget til at spænde et net ud under taget for at fange selvmorderne.

I efteråret blev de ansatte ifølge de uafhænge kinesiske nyhedssite wantchinatimes.com efter strejker og protester lovet en løsntigning på 122 procent.

Pengene er dog angivelig udeblevet, hvad i december måned fik medarbejderne til igen at gå i strejke.

Det fik dog ikke Foxconn til at udbtale pengene, men til gengæld til at sige til medarbejderne, at de kunne forlade deres arbejde frivilligt - mod at få udbetalt en mindre kompensation.

Men heller ikke dette løfte ville elektronikgiganten indfri. Da det stod klart, at stort set hele arbejdsstyrken valgte at tage imod tilbuddet om aftrædelse, annulerede de uden videre tilbudet.

Og så fik 300 af de medarbejdere, der samlede Microsofts spillekonsol X-box nok.

3. januar marcherede de ifølge wantchinatimes.com op på fabrikkens tag og truede med kollektivt at kaste sig ud, hvis ikke Foxconn kom på bedre tanker.

Først om aftenen den 4. januar lykkedes det for byens borgmester at tale de vrede arbejdere ned fra taget.

Foxconn har nu angiveligt lovet at udbetale de lovede lønstigninger.