En italiensk 18-årig kvinde udbyder sin uskyld på et escort-site for at finansiere sin uddannelse og hjælpe sine forældre.

Det skriver britiske Sun.

Den slanke, blonde kvinde på blot 50 kilogram har i to år vidst, at hun ville sælge sin første gang til en mand. Og det skal være dyrt, hvis det står til Nicole, der hedder noget andet i virkeligheden og arbejder som model på deltid.

»Da jeg var 16 år, besluttede jeg mig for, at min mødom var dyrebar. Jeg var i et forhold med en mand, der var noget ældre end mig, men jeg besluttede mig for, at jeg ville vente, til jeg mødte den eneste ene og den mand, som jeg skal giftes med,« siger hun til Sun.

Den ældre kæreste pressede dog på, og det endte med, at teenageren gik fra ham. Efter bruddet begyndte hun at tænke over sin fremtid og vurderede, at hun gerne tage til Storbritannien for at studere på eliteuniversitetet Cambridge.

»Jeg ville gerne have en god uddannelse, så jeg begyndte at søge på nettet efter måder, som jeg kunne finansiere mine studier på, og så stødte jeg på en række annoncer, hvor piger solgte deres første gang for 3,5 millioner euro. Og så satte jeg mig for at gøre det samme, når jeg blev 18,« fortæller den unge kvinder til avisen.

Indtil videre ser det ud til, at det højeste bud lyder på en million euro hos escort-sitet Elite Models VIP, der ikke må forveksles med Elite Models, der er et respekteret og konventionelt modelbureau i flere lande. Escortsiden falbyder i alt lige nu hele fem jomfruer, men Nicole er den eneste, der står frem med hele sit ansigt.

Den 18-åriges penge skal gå til den dyre uddannelse, og så vil hun hjælpe sine familie, der består af en søster og to forældre. Hun vil købe dem et hus, men hun har endnu ikke fortalt dem om sit projekt. Det ville 'knuse dem,' mener hun.

»Jeg vil ikke have, at mine forældre finder ud af det, for de er meget strenge og de ville ikke bifalde det, selv mine venner ved ikke noget om det,« siger hun til det britiske medie.

Nicole har da også gjort sig sine tanker om, hvordan det første møde med en mand i seksuel forstand kommer til at forløbe. Hvis kemien slet ikke er der imellem hende og den, der vinder auktionen, så har hun mulighed for at trække sig ud og vælge en anden byder.

»Jeg er temmelig nervøs, men jeg føler mig også temmelig sikker, for hvis en mand har lyst til at betale så mange penge for dig, så er han nok også rar. Jeg er sikker på, at vi får det godt sammen,« siger hun.

Det sidste år har flere unge kvinder været i medierne fordi, at de solgte deres første gang. I november solgte den 19-årige Giselle sin mødom for godt 18 millioner danske kroner.