Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det var ikke bare ti små cyklister, Fyns Politi onsdag snuppede i at bryde færdselsreglerne.
I stedet var det en hel karavane af bløde trafikanter, der onsdag fik tildelt bøder i Odense, Svendborg og Kerteminde.
Og da politiets indsats sluttede samme dag, var der registreret i alt 223 forseelser i trafikken, hvoraf 201 af dem var begået af de bløde trafikanter.
Langt de største syndere var cyklisterne.
Af dem blev 25 taget i at cykle på fortovet, 63 fik uddelt bøder for at køre over for rødt lys, og 75 blev stoppet, mens de cyklede i gågaden.
Derudover blev fem opdaget med en håndholdt mobil på cyklen.
Siden 1. januar har det været ulovligt at køre på elløbehjul uden hjelm, men det havde 14 personer tilsyneladende glemt, ligesom 11 blev stoppet i at køre på elløbehjul i gågaden.
Udover de mange bløde trafikanter, røg både bilister og knallertførere i politiets net under indsatsen onsdag.
Én knallert manglede nummerplader, én overhalede højre om, og én kørte med håndholdt telefon i en lastbil.