Tour de France skal køres med ni fingre. I hvert fald hvis man hedder Magnus Cort.

Sådan siger Astanas-holdlæge Serge Niamke dagen efter, at danske Cort styrtede og brækkede lillefingeren.

»Han har et brud på det forreste fingerled på sin lillefinger. Det er en lille fraktur, som gør, at han ikke kan bruge fingeren i tre uger,« siger han til B.T.

Så han kan ikke bruge sin finger under resten af Touren?

I 2018 vandt Magnus Cort en etape på Tour de France.
I 2018 vandt Magnus Cort en etape på Tour de France. Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

»Nej, det kan han ikke, for det tager ca. tre uger for sådan noget at hele, uanset om det et småt eller stort brud. Der er også en blodansamling, som skal have tid. De fem kommende dage vil være lidt svære for ham, især når han skal holde på styret på nedkørsler.«

Det er dog vigtigt, at danskerens finger får ro, og derfor er den blevet tapet op, så bornholmeren slet ikke kan bevæge den.

Ondt gør det, men smerterne vil stille og roligt aftage efter fem-seks dage, forklarer Serge Niamke.

»Det er ikke en alvorlig fraktur, som kan blive foværret af, at han sidder på cyklen. Var det tilfældet, var han ikke kørt videre.«

Med omkring 100 kilometer tilbage blev Cort fanget i et styrt tirsdag, på hvad der ellers lignede en ufarlig etape.

Danskeren måtte en tur i røntgenvognen og fik konstateret et mindre brud på den ene lillefinger.

En skade, der dog ikke forhindrede ham i at køre videre på etapen.

For at dulme smerterne kører danskeren i dag på smertestillende, og det gør han højst sandslynligt i to-tre dage, hvor skaden fortsat vil gøre ondt, siger Serge Niamke.