Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hun har spillet Wimbledon, French Open, US Open – ja, alle de store tennisturneringer.

Turneringer hvor hun har mødt alle de store kvindelige stjerner, heriblandt Serena Williams og Maria Sharapova.

Men den amerikanske tennisspiller Ashley Harkleroad, som indstillede sin karriere i 2012, har ikke længere meget tilfælles med de andre store tennisstjerner.

I 2008 poserede amerikaneren på Playboys forside, og nu har Ashley Harkleroad truffet endnu et valg, der står i stor kontrast til det andre atleters nuværende beskæftigelser.

For hun har igen kastet sig ud i et letpåklædt projekt. Det skriver den tyske avis Bild.

»Jeg er den første professionelle tennisspiller, som nogensinde har været på forsiden af Playboy. Nu er jeg på OnlyFans,« siger Ashley Harkleroad ifølge mediet.

På OnlyFans vil folk kunne abonnere for at se Ashley Harkleroads billeder og videoer, som med stor sandsynlig er pornografisk indhold, hvor hun er iført meget lidt eller absolut intet tøj. Hvor mange penge hun tjener på at være på OnlyFans vides ikke.

Ashley Harkleroad forsøgte, efter hendes karriere stoppede, at holde sig i sportsverdenen. Her startede hun som tenniskommentator for kanalen 'Tennis Channel', hvilket hun ikke længere er.

I sin professionelle tid som tennisspiller opnåede amerikaneren at komme i top 40 over bedste spillere i verden. Dette gav hende også en god sjat penge med på vejen, da hun, ifølge mediet, har tjent over én million dollar på tennis, hvilket svarer til omtrent 7 millioner kroner.

Inden Ashley Harkleroad lagde ketsjeren på hylden i 2012, fik hun børnene Charlie og Loretta Lynn.

Andre læser også