Selv om man låser sin iPhone efter alle kunstens regler, er der alligevel fri adgang for uvedkommende.

Det kræver kun enkelte tastetryk at få fri adgang til en iPhone - også selv om iPhonen er låst med kodeord efter alle kunstens regler. Den seneste software til telefonen, version 4,1, indeholder nemlig et besynderligt hul, hvor man blot skal foretage få, simple manøvrer for at komme ind i telefonens opkaldslister, hvorfra man kan foretage opkald. Tricket, som iPhone-ejere selv kan verificere, går i sin enkelthed ud på, at man fra den låste startskærm trykker på "nødopkald", derefter ###, derefter "ring op" og hurtigt herefter tryk på "lås"-knappen. <p><a href="http://vimeo.com/16179929">Bug no iOS 4.1</a> from <a href="http://vimeo.com/salomao">Salomão Filho</a> on <a href="http://vimeo.com">Vimeo</a>.</p> Der har før været sikkerhedshuller i iPhonen, som dog er blevet lappet med softwareopdateringer. Det samme gør sig i øvrigt gældende for telefoner fra andre producenter, men den store opmærksomhed omkring Apples iPhone gør, at sikkerhedshuller i denne telefon får meget mere omtale, end den slags normalt får.Berlingske.dk har selv forsøgt tricket på en iPhone 3GS, hvor vi kun fik det til at virke en enkelt gang ud af en masse forsøg. Hvis det virker på din telefon, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder.
 

________________________________
'Synes godt om' B.T. på Facebook. Så deltager du automatisk i konkurrencen om et lækkert videokamera eller 3 måneders gratis abonnement på B.T.
Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 29. oktober.