Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En bøn om dagen kan holde lægen væk.Det er ikke længere kun noget, inderligt troende mennesker mener.

Ny forskning dokumenterer, at både bøn og forbøn i mange situationer har en helbredende og smertelindrende effekt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Stud.mag. ved Afdeling for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Ella Paldam har samlet den hidtil største database med 800 beretninger om helbredelser i karismatiske kirker i Danmark.

Hendes forskning viser, at forbøn kan have samme positive virkning som visse former for alternativ behandling.

- Bøn kan helbrede, hvis man tror nok på det. Det samme kan man sige om forskellige former for alternativ behandling som zoneterapi eller kiropraktik. Meget tyder på, at troen på og forventningen til, at behandlingen virker, kan give et positivt resultat, siger Ella Paldam til Kristeligt Dagblad.

Uffe Schjødt, postdoc ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet mener ligeledes, at bøn kan lindre smerter.

- Der er ingen tvivl om, at tro kan have positive effekter på mange forskellige lidelser. Generelt ved vi, at patientens tro på, at en behandlingsform virker, kan være positivt medvirkende til behandlingens effekt. Denne effekt minder om den såkaldte placeboeffekt, som virker bredt på de fleste lidelser, men som primært hjælper på psykosomatiske lidelser som smerte og velbefindende. Sådanne effekter findes sandsynligvis både i religiøse, alternative og konventionelle behandlingsformer, siger Uffe Schjødt.

Andre læser også