Forleden kom det frem, at svømmestjernen Pernille Blume har haft en mindre blodprop og et hul i hjertet, som hun er blevet opereret for. Hun skal være glad for, at blodproppen ikke var større, siger en ekspert.
»Hun har været heldig, forstået på den måde, at der formentlig var tale om en lille blodprop,« siger professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
En stor blodprop kan medføre lammelse i den ene side af kroppen eller syns- og nerveforstyrrelser eller talebesvær.
Ud fra Pernille Blumes beskrivelse er blodproppen formentlig opstået pga. et medfødt hul i hjertet, som alle har i fosterstadiet. Som regel lukker hullet af sig selv efter fødslen, men for nogle personer forbliver der et lille hul.
»Pernille Blume har jo præsteret på højt niveau, så det har ikke hæmmet hende,« siger Gunnar Gislason.
Den 24-årige svømmestjerne vandt guld i 50 meter fri ved OL i Rio de Janerio i 2016, hvor hun for alvor blev et kendt ansigt. Medaljen var den første danske OL-guldmedalje i svømning siden 1948.
Ifølge forskningschefen har ca. en fjerdedel af befolkningen et lille hul på tre-fem millimeter i hjertet.
De fleste oplever aldrig problemer med hullet, men i sjældne tilfælde kan der opstå små blodpropper i højre side af blodkredsløbet, som passerer gennem hullet og ind i venstre side af hjertet. Derfra kan det med blodet strømme op i hjernen, i armen eller benene og sætte sig fast og derved skabe problemer.
Pernille Blume blev undersøgt i hjertet, fordi hun havde døjet med nerveforstyrrelser i venstre arm. Det har formentlig været den mindre blodprop, som har forårsaget symptomerne.
For at svømmeren ikke bliver ramt af nye og mere alvorlige blodpropper i fremtiden, har lægerne opereret Pernille Blume i hjertet. Operationen foregår ved, at lægerne med et kateder går op gennem lysken eller armen op til hjertet.
Derefter spænder de et metalgitter, en slags dobbeltsiddet paraply op, og lukker det på den måde. Hullet kan ikke åbne sig igen.
»Blandt læger har det været meget omdiskuteret, om hullet skal lukkes eller ej, når så mange danskere har det. Men er man under 60 år, og vi ikke kan finde nogen anden forklaring på symptomerne som f.eks. hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk eller åreforkalkning, så er det som regel bedre at lukke hullet end at nøjes med at give blodfortyndende medicin,« siger Gunnar Gislason.
Og selvom det måske kan lyde voldsomt med et hul i hjertet, er operationen altså ganske harmløs, forsikrer professor i kardiologi ved Frederiksberg Hospital, Gorm B. Jensen:
»Det lyder drastisk, men det er et beskedent indgreb. Hun får hverken fysiske eller mentale mén, og hun vil kunne træne videre, som hun plejer,« siger lægen.
Genoptræningen vil formentlig foregå over nogle uger, hvorefter Pernille Blume kan hoppe i bassinet igen.
Svømmeren har da også meldt ud, at hun allerede mærker, at 'det går i den rigtige retning' med helbredet.
