Brøndby-angriberen føler sig frosset ude af træner-staben og efterlyser en forklaring

Brøndbys angriber Peter Madsen kan ikke forstå, hvorfor han ikke får chancen for hjælpe Brøndby ud af holdets nuværende kris. Han mener stadig, han er god nok til holdet. - Ja, det gør jeg selvfølgelig, men det er nu engang træneren, der bestemmer. Jeg har da bidt mærke i, at mine angrebskolleger ikke har været flittigst scorende. Jeg kunne forstå, at der ikke blev ændret på noget, hvis man havde to-tre angribere, der bombede 10-15 mål ind hver, siger Peter Madsen til bold.dk. - Men det er ikke tilfældet, og jeg mener, at jeg burde være i betragtning. Det er Henrik, der bestemmer, hvordan truppen og holdet til de enkelte kampe skal sammensættes, og man kan bare se, at jeg ikke indgår i planerne, siger Brøndby-spilleren til hjemmesiden.

Peter Madsen bekræfter i interviewet, at den manglende spilletid meget vel kan skyldes et forsøg fra Brøndbys side på at fryse ham ude, så han vil væk fra klubben. Han ikke synes, at han har fået chancen for at hjælpe holdet, og han har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor han ikke spiller. Adspurgt direkte om han føler at han har fået en fair chance under Henrik Jensen svarer han kort: -Nej, det taler vist for sig selv, siger han til bold.dk.