FC København spillede mod FC Nordsjælland, som om holdet har fejret guldet siden begyndelsen af maj. Brøndby kæmper stadig for at redde en meget omskiftelig sæson. Og i Århus er en fin afslutning på nedrykningsspillet vekslet til en bitter smag i munden.

For sidste gang i denne sæson er det tid til at se tilbage på, hvad vi tager med fra weekendens kampe i landets bedste række.

Her er tre ting, vi lærte af denne spillerunde. Og vi begynder med en katastrofal afslutning.

1. Bundu førte an i kollektiv nedsmeltning

Av av av. AGF burde slet ikke være på sommerferie lige nu. Faktisk skulle der fredag vente en sidste kamp i sæsonen ude mod Brøndby og en herlig mulighed for at snige sig med ud i Europa. Men i de absolut sidste sekunder af kampen søndag hjemme mod Randers FC tabte holdet hovedet.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

De fleste vil sikkert pege på Mustapha Bundu som den største skurk. Det var ham, der mistede bolden i de døende sekunder i et kontraangreb. Selvfølgelig burde han bare være søgt ned mod hjørneflaget og ladet tiden rende ud. Det gjorde han ikke, og i stedet forsøgte han at spille holdkammeraterne fri til scoring. Det skulle han aldrig have gjort. Få sekunder senere havde Randers sikret sig 1-1, og så var kampen slut.

Men hvad pokker lavede alle AGF-medspillerne da også i deres vilde jagt frem mod modstandernes mål? Det er nemt at udpege Bundu som den store skurk, men med to-tre spillere susende omkring sig - alle vilde efter at få den afgørende aflevering - skabte de unødig forvirring. De kunne have hjulpet Mustapha Bundu på vej og tydeligt signaleret, at han skulle tage det roligt, holde i bolden  og lade tiden gå. Det var en kollektiv nedsmeltning.

Denne nedsmeltning farver sæsonafslutningen. Egentlig havde AGF i nedrykningsspillet vist sunde takter, og det pegede opløftende fremad mod 2019/20-sæsonen. Nu ender indtrykket med at være ret fladt.

2. Retov-fokus mens træner-rygterne buldrer

Hvis Martin Retov sent fredag aften føler behov for at drikke et par øl og helt glemme fodboldlivet for en stund, forstår jeg ham godt. Sikke et forår den tidligere Brøndby-spiller har været igennem på sidelinjen som midlertidig cheftræner i netop Brøndby.

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Det har været en tid, hvor han desperat skulle kæmpe for at samle Brøndby og redde sæsonen. Under konstant pres for sikre top-6, medaljer, europæisk fodbold, Pokalfinale og sin egen fremtid. Det har ikke været let.

Fredag kommer han igen under pres. Selvfølgelig skal Brøndby vinde over Randers FC på hjemmebane, men det bliver ikke nemt, og det kan meget vel gå galt.

Oveni i udfordringerne fra det opgør skal Retov atter se sig selv inddraget i en debat i medierne. Anderledes kan det ikke været, når alle afventer nyt omkring cheftrænerposten i Brøndby.

Alt peger nu i retning af en fremtid som assistenttræner i Brøndby for Retov, men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvem der skal stå som øverste chef fra næste sæson.

Den debat vil konstant fortsætte, selvom Brøndby-spillerne og Martin Retov mest af alt nok bare har brug for arbejdsro. Det er forståeligt, men klubben er også selv skyld i problemerne, når den lader sig lokke ud i at komme med deadlines for ansættelse af deres nye cheftræner.

Det er en stor opgave at finde den rette til at drive holdet og klubben fremad, og det tager tid. Ret hurtigt burde ledelsen derfor have fundet en fælles formulering, der lød, at en ny cheftræner først bliver præsenteret, når sæsonen er spillet færdig. Og den replik kunne klubben have gentaget om og om igen.

Nu er det endt med at blive en offentlig ansættelsesproces, og den gavner ingen i Brøndby.

3. FC København gik på sommerferie for tre uger siden

Man får tit fornemmelsen at, at Superliga-spillerne kun lige når at suse på sommerferie, inden de skal være tilbage til opstarten til den nye sæson. Åndehullet varer ikke lang tid.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Heldigvis for FCK-spillerne har de haft lidt længere tid til at trække vejret end andre konkurrenter. For efter klubbens mesterskab ovenpå sejren mod Brøndby hjemme i Parken i begyndelsen af maj, har holdet været mentalt fraværende.

Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være en svær øvelse at bevare fokus i de resterende tre kampe, når guldet er hjemme. Alligevel er det fesent at slutte af med tre nederlag.

Mod FC Nordsjælland lørdag var FC København igen uskarpe. Og igen var det kun Viktor Fischer, der lignede en spiller, der for alvor havde lyst til at vinde en fodboldkamp. Jeg så ikke andre FCK-spillere brænde igennem i udtryk og vilje.

I københavnernes lejr vi de nok mene, at det er ligegyldigt med de tre nederlag. Alligevel vil jeg påstå, det kan forfølge holdet ind i næste sæson. Sådan har vi i hvert fald tidligere set det ske.

Når FCK i midten af juli igen skal spille Superliga-bold, er det med den her flade afslutning i baghovedet, og det er trods alt ikke det bedste afsæt for en flyvende begyndelsen.