Så blev sæsonen i Superligaen åbnet for FC København og AC Horsens vedkommende.

Faktisk fortsatte begge hold med det indtryk, de fleste sad tilbage med efter sidste sæson.

FCK kæmper stadig med at hænge sammen udnytte deres chaner og lukke af bagude. Det kan ikke være betryggende at knokle så meget med spillet.

AC Horsens er, igen, bundsolide og vanskelig at spille imod. Det ligner en ny fin sæson, fordi alle i truppen og på trænerbænken er så afklaret og tro mod deres koncept.

1. Dame N’Doye og Kenan Kodro er FC Københavns nye frontduo, og den skal altså sammenspilles og fintunes. De arbejdede solidt begge veje, men manglede tydeligt skarphed. N’Doye kender jo grundprincipperne i Solbakkens system, og det kan bruges ikke mindst i defensiven, hvor senegaleseren dirigerede med sin nye angrebsmakker. Kodro løb flere gange forkert i offensiven og savner bare FCK-erfaring.

FC Københavns nye angriber Kenan Kodro ærgrer sig.
FC Københavns nye angriber Kenan Kodro ærgrer sig. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

2. Nå, det var i denne sæson, der skulle styr på det centrale forsvar. FCK’s nye mand Papagiannopoulos er hentet til for det samme, men han redder det åbenbart ikke alene. Han var egentlig udmærket fremadrettet, men det er jo bagude, det mest tæller for ham. Her har Solbakken endnu et behov for at kitte sit hold sammen. Det ligner heller ikke, at Lüftner har brugt sommeren på at træne opspil. Den disciplin magter han stadig ikke.

FC Københavns Sotirios Papagiannapoulous (øverst) og AC Horsens' Peter Nymann i en duel.
FC Københavns Sotirios Papagiannapoulous (øverst) og AC Horsens' Peter Nymann i en duel. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

3. AC Horsens bliver heller ikke i denne sæson et nemt bekendtskab for de større modstandere i Superligaen. Bo Henriksens mandskab lod sig i Parken aldrig overspille eller rykke skævt. Det var solidt som bare pokker. Henriksens havde leget med sit system, uden dog at gå på kompromis med sine tanker om et kompakt hold, der mest satser, når der skal kastes langt. Dét gør AC Horsens stadig bedre end de fleste.