Manglende proteiner giver dig KOL. Danske forskere på vej mod et gennembrud i kampen mod den frygtede lungesygdom.

KOL er i dag svær at opdage tidligt, men i fremtiden skal en enkelt blodprøve afsløre, om man har nogle markører for KOL og dermed hurtigere kan begynde med behandlingen.

Det er det, forskerne på Center for KOL-forskning undersøger netop nu. Deres fokus er, hvordan manglen på bestemte proteiner kan øge risikoen for at udvikle KOL.

Tæt på en halv million danskere skønnes at lide af KOL, og heraf ved halvdelen det ikke engang. Men nu kan forskernes forsøg gøre det nemmere at opdage sygdommen.

- Vores forsøg er vigtige i jagten på at finde nogle markører, der kan være med til at hjælpe os med at opdage, hvem der er særligt udsat for at få KOL. For endnu vi ved ikke rigtigt, hvornår sygdommen opstår.

Men vi har fundet ud af, at to proteiner har en stor indflydelse på sygdommens udvikling, siger Ingrid Titlestad, overlæge på lungemedicinsk afdeling og klinisk lektor på Odense Universitets Hospital.

To vigtige proteiner

Hun er tilknyttet det store danske forskningsprojekt.

Her har forskerne udført forsøg på mus og har fundet frem til, at det er de to proteiner SP-D og MFAP4, der har stor indflydelse på, om man udvikler emfysem.

Det betyder store lunger, der nedbrydes, og det er nært beslægtet med KOL.

Mus, der manglede det proteinudviklende gen, fik meget hurtigere lungeproblemer og levede et kortere liv end de mus, der havde proteinerne i kroppen.

Læs også vores store guide til sunde lunger. Læs hvordan du undgår syge lunger her

- Den nye viden giver et håb for både dem, der er syge, og dem der endnu ikke har sygdommen. Det, vi nu er i gang med at finde ud af, er, om man kan måle proteinerne og deres betydning for folk med KOL og dermed bedre hjælpe i deres sygdomsforløb, siger Ingrid Titlestad.


Sammenligner med mennesker

Forskerne forsøger nu at sammenligne KOL-patienters blodprøver for at se, om der " ligesom hos musene"  mangler de to proteiner.

Det danske forskningsprojekt har været i gang i halvandet år, og det er først afsluttet om tre til fire år.

Men det har allerede nu givet en ny forståelse for sygdommen.

- Tidligere har man kun set lungevæv fra afdøde mennesker eller fra patienter, som af anden grund blev opereret, og derfor kun set slutresultatet af lungesygdommen.

Men med forsøget på musene har vi fået en større forståelse for, hvorfor lungevævet går til grunde, siger Ingrid Titlestad.

I fremtiden håber forskerne på, at blodprøver vil kunne afsløre, om der er aktivitet i sygdommen.

Dermed vil man bedre kunne holde øje med udviklingen i sygdommen og vide, hvornår der skal sættes intensivt ind med behandling mod den uhelbredelige sygdom.

- Hvis målinger i fremtiden viser, at man er i risiko for at få KOL, så handler det om i endnu højere grad at følge de gode råd mod forebyggelse af KOL og leve efter dem, siger Ingrid Titlestad.

Indtil de danske forskere afslutter deres projekt, er den bedste måde at holde KOL og andre lungesygdomme på afstand stadig at stoppe med at ryge.