I brevkassen på gravid- og børnesitet, Alt om Børn, stilles der spørgsmål til sundhedsplejersken om børns søvn.

Spørgsmål til sundhedsplejersken

Hej Charlotte.

Jeg håber virkelig, du har guldkornene til dette, da det fylder rigtig meget i vores lille hjem: Vi har en datter på seks år, der er bange for mørke, hvilket medfører, at hun helst vil sove på en madras på gulvet inde hos os.

Vi er uenige

Min mand synes, at det er helt ok, hvorimod jeg synes, at hun skal sove i sin egen seng, og at vi skal gøre det hyggeligt for hende i sin egen seng med historie læsning osv.

Hun har nu snart sovet inde hos os i to måneder, og jeg mener ikke, at det kan fortsætte på denne måde. Men hvad er bedst: Skal hun fortsat have lov til at sove hos os, eller skal vi hjælpe hende med at falde til ro i sin egen seng?

Dette problem har medført store diskussioner i vores lille hjem, så nu håber jeg, at du har nogle gode råd.

Jeg har intet imod, at hun sover hos os engang imellem, men mener ikke, at det skal være hver nat. Håber at høre fra dig snarest.

Med venlig hilsen

Karen

Læs sundhedsplejerskens svar: "Der er tendens til, at der er prestige i, at få barnet i egen seng på eget værelse så hurtigt som muligt."