Børst hellere tænderne en ekstra gang. Ny forskning peger på, at mange belægninger på tænderne øger risikoen for at dø af kræft.

Ifølge undersøgelsen, der i dag offentliggøres i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal, er risikoen for kræftdød øget med ikke mindre end 80 pct.

Det er en gruppe forskere fra Karolinska Institutet i Sverige og det finske Helsinki Universitet, som er nået frem til det overraskende resultat efter at have fulgt 1.390 tilfældigt udvalgte svenskere gennem 24 år 5 råd til en ren mund

Deltagerne, der var i 30-40 års alderen ved forsøgets begyndelse, fik bl.a. undersøgt deres tandhygiejne. Professor Palle Holmstrup, der forsker i tandsygdomme ved Københavns og Aarhus’ universiteter, siger:

- Det er en meget interessant undersøgelse, der dog nu bør bekræftes af yderligere grundige undersøgelser, for at vi kan føle os på sikker grund. Der kan teoretisk forekomme en overordnet ukendt faktor, som spiller ind på forskningsresultatet. Men vi ved allerede - det er veldokumenteret - at kronisk betændelse fremkaldt af tandsten kan give bakterier i blodbanen og dermed fremme udviklingen af især hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Med BT PLUS får du:

'Børst tænder og undgå kræft', inklusiv '5 råd til en ren mund' og 'Her gemmer de farlige tandbakterier sig i din krop'

BT PLUS anbefaler også:


Børst hellere tænderne en ekstra gang. Ny forskning peger på, at mange belægninger på tænderne øger risikoen for at dø af kræft.

Ifølge undersøgelsen, der i dag offentliggøres i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal, er risikoen for kræftdød øget med ikke mindre end 80 pct.

Det er en gruppe forskere fra Karolinska Institutet i Sverige og det finske Helsinki Universitet, som er nået frem til det overraskende resultat efter at have fulgt 1.390 tilfældigt udvalgte svenskere gennem 24 år

Deltagerne, der var i 30-40 års alderen ved forsøgets begyndelse, fik bl.a. undersøgt deres tandhygiejne. Professor Palle Holmstrup, der forsker i tandsygdomme ved Københavns og Aarhus’ universiteter, siger:

- Det er en meget interessant undersøgelse, der dog nu bør bekræftes af yderligere grundige undersøgelser, for at vi kan føle os på sikker grund. Der kan teoretisk forekomme en overordnet ukendt faktor, som spiller ind på forskningsresultatet. Men vi ved allerede - det er veldokumenteret - at kronisk betændelse fremkaldt af tandsten kan give bakterier i blodbanen og dermed fremme udviklingen af især hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Foruroligende tal

Tv-læge og fagbogsforfatter Jerk W. Langer studerede i går undersøgelsen:

- Det foruroligende er, at der blandt de kræftdøde var væsentlig flere, som havde haft mange belægninger på tænderne årtier tidligere. Selv når forskerne udelukker andre faktorer, der kunne medvirke til at fremkalde kræft, f.eks. dårlige spisevaner og rygning, var den statistiske sammenhæng mellem kræft og tandbelægninger stærk, nemlig en overrisiko på 79 pct., siger Jerk W. Langer.

Professor Birgitta Söder fra Karolinska Institutet står bag undersøgelsen i British Medical Journal. Ifølge den svenske professor er der også, når det gælder mundhygiejne, en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau, personlig indkomst og helbred.

- Det kan muligvis hænge sammen med, at de har flere ressourcer til at holde sig sunde og raske, siger hun.

Farlig tandkødsbetændelse

Jerk W. Langer understreger, at undersøgelsen ikke drager stensikre konklusioner, men dog peger stærkt i retning af, at sundhedstilstanden i mund og tænder betyder rigtig meget for, om der opstår sygdom i resten af kroppen.

- Vi ved nu, at der er en sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og parodontose og bl.a. hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, type-2 diabetes, luftvejsproblemer og graviditetsproblemer. Forklaringen er formentlig, at mundens bakterier via det beskadigede tandkød trænger ind i kroppen.

- Det reagerer immunforsvaret på, og så kan der i værste fald opstå en langvarig kronisk betændelse, en såkaldt inflammation, som kan være meget skadelig.

Masser af bakterier

- Vores mund er fyldt med bakterier. Sædvanligvis holdes de i skak af god mundhygiejne med tandbørste og tandtråd. Spyttet er også et vigtigt forsvar med sine bakteriedræbende enzymer. Men når tandkødet bliver sygt pga. belægninger og tandkødsbetændelse, får bakterierne anderledes gode muligheder for at gemme sig, og så kan det gå galt, siger Jerk W. Langer

Belægninger kaldes også for plaque og består at bakterier, som dækker overfladen af tænderne. Belægningerne kan føre til huller i tænderne og tandkødsbetændelse, hvis de ikke bliver fjernet ved regelmæssig tandbørstning samt brug af tandtråd eller tandstikker.

For ikke så lang tid siden viste en skotsk undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem på den ene side tandkødsbetændelse og knoglesvind i de væv, der fastholder tænderne, og på den anden side akutte og kroniske hjertesygdomme.

12.000 undersøgt

I undersøgelsen indgik næsten 12.000 kvinder og mænd, og de deltagere, som aldrig eller kun sjældent børstede tænder, havde en gennemsnitlig forekomst af hjertetilfælde, som var 69 pct. højere end hos den gruppe, der børstede tænder og holdt en god mundhygiejne.

Også betændelsestegnene i blodet var signifikant højere i gruppen med dårlig tandhygiejne. Forskere har fundet bakterier fra mundhulen i vævsprøver fra hjerteklapper, hovedpulsåren, hjernen, lunger og led. Der er blevet fundet mundbakterier på stærkt forkalkede hjerteklapper og i aneurismer - udposninger på hovedpulsåren - og dna fra mundbakterier i gigtramte led.

Forbindelse til KOL

Et nyere mikrobiologisk studie har også vist, at mundbakterier kan bane sig vej til lungerne og dermed har forbindelse til den frygtede, kroniske lungesygdom KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

- Vi finder flere og flere tegn på, at infektion i mundhulen - parodontose - kan medvirke til at fremme eller forstærke en hel stribe af sygdomme rundt om i kroppen, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, siger professor og parodontoseforsker Palle Holmstrup fra Københavns Universitet.