På graviditets- og børnesitet, Alt om Børn.dk, har mere end 300 kommende og eksisterende forældre deltaget i en afstemning. Her svarer næsten 7 ud af 10, at de gerne vil føde derhjemme næste gang.

Nedskæringer, skiftende personale og mindre tid til den enkelte fødende kvinde er nogle af de vilkår, som kvinder føder under, når de vælger at føde på hospitalet i dag. Og det stigende fokus på de forringede vilkår, får flere kvinder til at overveje at føde hjemme:

- Jeg overvejer selv at føde hjemme næste gang, siger Slyngemoren i debatten om hjemmefødsler på Alt om Børn.dk, hvor der fortælles om både overvejelser og oplevelser med at føde derhjemme. For Slyngemoren bunder overvejelserne i dårlige oplevelser med at føde på hospitalet:

- Min datter er født på hospitalet, og jeg synes det var en stressende oplevelse. Jeg vil gerne føde hjemme grundet trygheden i den hjemlige atmosfære. Jeg er overbevist om at tryghed er alfa og omega ifht. den gode fødsel, fortæller hun på Alt om Børn.dk.

Omgivelserne er skeptiske

For nogen lyder hjemmefødsel som det mest naturlige, mens det for andre lyder farligt og risikabelt. Men faktisk er det ofte ikke kvinderne selv, men omgivelserne, manden eller familien, der fortæller skræmmehistorier, som i sidst ende kan forhindre kvinderne i at vælge at føde derhjemme:

- Det værste er andre menneskers skepsis, og så alle de skrækkelige historier, der kan fortælle om deres egen fødsel, hvor enten de selv, babyen eller begge ville være døde, hvis de havde født hjemme, siger Tanja i debatten og fortsætter:

- Selvfølgelig tænker jeg over, at noget kan gå galt, men det kan det jo også på sygehuset - der er det bare nogle andre ting, der kan gå galt, siger hun.

Læs mere

Følg debatten om hjemmefødsler her 

Jordemoderen: ”Hjemmefødsel kan anbefales, når…” 

”Jeg overvejer at føde derhjemme – kan jeg det?” – se jordemoderens svar